Tilmeldingsfristen til Frivillig Fredag 2023 var den 11. september 2023 og er desværre udløbet.
Frivillig Fredag
En anerkendelse af de frivilliges indsats i Esbjerg Kommune.
Frivillig Fredag og overrækkelse af frivillighedspriser
Vi vil gerne invitere de frivillige sociale foreninger i Esbjerg Kommune til en markering af den frivillige indsats.
Fredag den 29. september 2023 kl. 14.00-16.15 på Esbjerg Rådhus
På Frivillig Fredag siger vi tak til de mange frivillige, der hver dag gør en stor forskel for deres sag, for deres medmennesker og for deres lokalområde.
Vi sætter stor pris på jeres tid, jeres store indsats og jeres varme hænder, og vi er meget bevidste om, hvor stor værdi I skaber for mange borgere i Esbjerg Kommune.
I den sammenhæng uddeler vi på Frivillig Fredag årets tre frivillighedspriser.
Vi har inviteret socialpræsten i Esbjerg, korshærspræst Marianne Zeuthen, til at fortælle om sit arbejde blandt byens udsatte mennesker, som hun udfører i samarbejde med både frivillige og kommunen.
Bagefter klipper vi den røde snor og indvier Socialkompas.dk i samarbejde med Frivillighuset Vindrosen. Socialkompasset er en digital platform, hvor du finder information om sociale tilbud til alle. Portalen samler og synliggør tilbuddene, så det er let at finde dem til glæde for både borgere og kommunale frontmedarbejdere.
Vi glæder os til at fejre frivilligheden sammen med jer.
Mange hilsner fra
Social & Arbejdsmarkedsudvalget
Esbjerg Kommune
Fristen for tilmelding er mandag den 11. september 2023.
Persondata
Vi behandler dine data i henhold til Esbjerg Kommunes Persondatapolitik.