Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Bliv tilforordnet til Europa-Parlamentsvalget

Valg til Europa-Parlamentet skal afholdes søndag den 9. juni 2024.

Du kan tilmelde dig som tilforordnet på et af Esbjerg Kommunes 24 valgsteder.

Hvorfor være tilforordnet på et valgsted?

Som tilforordnet støtter du aktivt op om demokratiet i Danmark.

I løbet af valgdagen vil du som tilforordnet blandt andet komme til at løse følgende opgaver:

  • sikre at stemmesedlerne kommer i valgurnerne,
  • yde bistand til vælgerne,
  • hjælpe med optælling af stemmer, når valget er slut

Du bliver instrueret i opgaverne, når du møder frem på valgdagen.

Du skal møde på valgstedet kl. 8.15 og være der, til de sidste stemmer er talt op - det kan godt blive sent på de større valgsteder.

Som tilforordnet får du fuld forplejning hele dagen og kr. 1.800 i skattepligtig diæt.

Du er som tilforordnet med til at løfte en stor opgave, der kræver et godt fællesskab og samarbejde på valgstederne. Det er en festlig og hyggelig dag, hvor de mange frivillige er med til at skabe den gode stemning.

Krav til dig

Du skal være mindst 18 år, og bo i Esbjerg Kommune for at blive tilforordnet.

Det er en lang dag, hvilket du skal være frisk på. Der er naturligvis pauser, men du må dog ikke forlade valgstedet i løbet af dagen. Husk derfor også, at du kan brevstemme før valget.

Tilmelding

Når du tilmelder dig, skal du vælge, hvilket valgsted i Esbjerg Kommune, du vil hjælpe på.

Esbjerg Kommune tager dog forbehold for den endelige fordeling af tilforordnede på de enkelte valgsteder.

Du kan læse mere om valg til Europa-Parlamentet på borger.dk