Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Huslejenævnet for Esbjerg og Fanø Kommuner

Huslejenævnet behandler uoverensstemmelser mellem lejere og udlejere om lejemål i private udlejningsejendomme i Esbjerg og Fanø kommuner.

Huslejenævnet kan først tage stilling til en sag, når parterne har konstateret, at de ikke har været i stand til at nå frem til en forligsmæssig ordning.

Sådan får du en sag for nævnet

Ønsker du en sag for Huslejenævnet skal dette ske skriftligt. I brevet skal du beskrive, hvad parterne er uenige om og hvad det er du ønsker Huslejenævnet skal tage stilling til.
Sammen med brevet indsender du en kopi af lejekontrakten og andre relevante dokumenter og kopi af den korrespondance, der har været mellem parterne vedrørende uoverensstemmelsen indtil nu.

I 2024 er gebyret for at få behandlet en sag i Huslejenævnet 357,00 kr.

Beløbet kan indbetales til Esbjerg Kommune via bankkonto hos Nordea A/S, registreringsnummer 2540, kontonummer 644 88 66 864.

Husk at skrive hvilket lejemål uoverensstemmelsen vedrører og eventuelt journalnummer.

Typiske sager

Huslejenævnet behandler typisk sager vedrørende

  • afregning af depositum i forbindelse med lejers fraflytning
  • klager over lejens størrelse
  • indsigelser overfor udlejers varsling af lejeforhøjelse
  • mangler ved lejemålet
  • indsigelser overfor forbrugsregnskaber vedrørende varme og vand
  • husordenssager.

Normtal

Huslejenævnet fastsætter hvert år normtal for lejemål. Normtal er vejledende priser for typiske udgifter for et lejemål.

Vejledende normtal for 2024:

Administration pr. lejemål kr. 3.650,00. Der kan tillægges moms, såfremt der er antaget fremmed administration, og såfremt der er dokumentation for omkostninger til moms.
Vicevært pr. lejemål kr. 2.625,00.
Varmeregnskab: Dokumenterede udgifter
Forbedringsforhøjelser: Fradrag for sparet vedligeholdelse ved montering af nye vinduer: 25%
Forbedringsforhøjelser ved fremmed finansiering: Ydelsen på sædvanligt lån
Forbedringsforhøjelser ved egen finansiering: 8%.

Nævnets sammensætning

  • Nina Lindhardt (formand)
  • Lars Zülau Henriksen (repræsentant for grundejerforeninger)
  • Arne Rehné (repræsentant for lejerforeninger)
  • Ole Mortensen (socialt sagkyndig). 

Huslejenævnets adresse
Send sager til behandling af Huslejenævnet til Huslejenævnets sekretariat:
Huslejenævnet for Esbjerg og Fanø Kommuner
Att.: Sekretær Hans Christian Rosendal
Torvegade 74
6700 Esbjerg

Beboerklagenævnet
Hvis der er tale om uoverensstemmelser mellem lejere og udlejere vedrørende lejemål i boligforeninger, kan sagen indbringes for Beboerklagenævnet.