Typisk etableres vådområder, ved at man hæver vandstanden i et vandløb, hvorved de lave vandløbsnære arealer oversvømmes hyppigere. Samtidig tilstoppes grøfter, og dræn ledes på terræn. Det er dog vigtigt at der ikke er nogle væsentlige konsekvenser for afvandingsmulighederne uden for projektområdet.

I et vådområde fjernes kvælstof fra vandet gennem naturens egen rensningsmetode. De våde områder skaber iltfrie forhold, hvor bakterier i jorden omsætter nitrat til frit kvælstof. Det frie kvælstof går på gasform og frigives til atmosfæren. Den atmosfæriske luft består af ca. 80 % kvælstof, og det har derfor ingen negative effekter for miljøet og klimaet, når der frigives kvælstof fra jorden. Derimod forhindrer vådområder kvælstoffet i at havne i vandløbet, som udmunder i fjorde og kyster, hvor det bl.a. kan føre til algeopblomstring og fiskedød.

Desuden virker arealerne som et fristed for naturen, fordi den intensive drift på arealerne ophører. Det gør at der særligt kommer flere fuglearter til området, og der bliver desuden skabt bedre leveforhold til mange plante-, krybdyr- og insektarter. Vådområdeprojekterne bidrager på den måde positivt til at fremme den grønne dagsorden indenfor miljø og natur.

Projekterne er som udgangspunkt frivillige, og gennemføres derfor gennem en frivillig aftale med dig som lodsejer.

Det betyder også, at der i forbindelse med et projekt er en række lodsejerfordele:

1. Éngangskompensation

Mulighed for at beholde jorden og få en éngangskompensation på op til 82.500 kr. pr. ha. Éngangskompensationen for arealanvendelse er som følgende:

2. Jordfordeling

Mulighed for at indgå i jordfordeling, herunder:

• Forøgelse eller mindskelse af ejendommens landbrugsjord
• Bedre arrondering af ejendommens landbrugsarealer
• Mulighed for bedre jord
• Mulighed for forkøbsret

Kommunen vil i nogle tilfælde kontakte dig som lodsejer for at høre, om du har interesse i at deltage i et projekt. Har du selv tanker om et projekt, eller ønsker at vide mere om mulighederne, er du meget velkommen til at kontakte os.

Projekterne kan finansieres delvist af EU, som bidrager med 75 % via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). De resterende 25 % finansieres af nationale midler fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Overordnet er et vådområdeprojektet delt op i to faser – en forundersøgelse- og en etableringsfase.

Forundersøgelsesfasen

Forundersøgelsesfasen har til formål at undersøge muligheden for at gennemføre et projekt. Den deles yderligere op i en teknisk og en ejendomsmæssige forundersøgelse, der henholdsvis har til formål at undersøge de tekniske muligheder og udfordringer, og om der er lodsejeropbakning til projektet. Det er vigtigt at understrege, at en forundersøgelse ikke forpligter lodsejere til at deltage i et projekt, men blot er en mulighed for at undersøge projektets potentiale.

Etableringsfasen

Etableringsfasen har til formål at gennemføre projektet. I etableringsfasen er der mulighed for at deltage i en jordfordeling, som typisk varer 1-2 år. Herefter gennemføres anlægsarbejdet, som består i så vidt muligt at genskabe den naturlige hydrologi. Genskabelse af naturlig hydrologi består i så vidt muligt at lukke grøfter og dræn, og/eller at føre dræn på terræn.

Tidshorisonten for et projekt er typisk på 4-6 år, men kan også være kortere, hvis f.eks. projektområdet er lille, eller lodsejere ikke ønsker at deltage i en jordfordeling men i stedet ønsker éngangskompensation.

Ved gennemførelse af et vådområdeprojekt stiger grundvandsstanden ofte så højt på en del af arealerne, at traditionel dyrkning er besværligt. Det efterlader lodsejer med mulighederne for at lade arealerne være natur, afgræsningsarealer eller arealer til slæt. Det betyder at der for mange arealer vil ske et produktionstab og en lavere indtjening.

Der findes dog også økonomiske potentialer.

Først og fremmest kan man modtage en éngangskompensation for fastholdelse af arealerne. Denne kompensation er som følgende.

Udover éngangskompensationen, kan man fortsat modtage grundbetaling, såfremt man overholder aktivitetskravet. Hvis det som følge af projektrealiseringen ikke længere er muligt at opretholde aktivitetskravet, kan man fortsat søge om grundbetaling under en undtagelsesbestemmelse.

Det vil ofte være muligt at kombinere projekt-ordningerne med ”tilskud til pleje af græs- og naturarealer”, og dermed få understøttet driften af arealerne økonomisk med et tilskud, som følgende:

Tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Du kan med fordel kontakte din lokale landbrugsrådgiver/SAGRO for yderligere at gennemgå mulighederne i at indgå i et vådområdeprojekt på din ejendom.