Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Andre der kan hjælpe dig

Der er også andre, der kan hjælpe dig, hvor du ikke behøver fortælle, hvem du er, hvis du ikke har lyst. Her kan du tale med en voksen, der lytter, kan give trøst og gode råd. 

Snak med din sundhedsplejerske

Sundhedsplejersken på din skole er der for at hjælpe dig med alt fra kropsforandringer til følelser og udfordringer i hverdagen.

Find din sundhedsplejerske

Skal dine forældre skilles?

Hvis din mor og far er gået fra hinanden eller er ved at gå fra hinanden, kan det føles rigtigt svært. Du føler dig måske alene, men uanset hvilke tanker og følelser du har, så er det helt normalt. Her kan du få hjælp af projekt Migimidten.

Kontakt Migimidten

Lektiehjælp, fritidsinteresser og nye fællesskaber

Frivillighuset Vindrosen samler frivillige sociale foreninger i Esbjerg Kommune, og de kan hjælpe dig med at finde voksne, der kan støtte dig med alt lige fra lektiehjælp, fritidsinteresser og nye fælleskaber.

Kontakt Frivillighuset Vindrosen

Sexlinien for unge

Her kan du f.eks. stille spørgsmål om krop, følelser, pubertet, kærester eller forelskelse - men også om alt muligt andet.

Kontakt Sexlinien for unge

Angstbehandling til børn, unge og deres forældre

Hvis der er noget, der gør dig så bange, at det forhindrer dig i at komme i skole eller have en ordentlig hverdag, så kan du deltage i et af vores forløb, der hjælper dig mod angsten. Få dine forældre eller en anden voksen til at melde dig til.

Kontakt angstbehandling til børn, unge og deres forældre

Trivselsgrupper for børn og unge

Når noget i din familie gør dig ked af det, som når nogen bliver syge eller dine forældre bliver skilt, er der voksne, der kan hjælpe dig. De vil lytte og støtte dig, når du har brug for det. Dine forældre kan hjælpe dig med at få kontakt med dem.

Kontakt Trivselsgrupper for børn og unge