Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Fremtidens kontanter

Danmark skal have nye pengesedler - forventeligt fra 2028 eller 2029. I den forbindelse bliver ældre pengesedler og nuværende 1000-kronesedler ugyldige efter 31. maj 2025. 

Kort fortalt

Der er brug for kontanter i samfundet – også i fremtiden. Vi får derfor nye pengesedler i Danmark fra 2028 eller 2029. Det gør vi, fordi pengesedlernes design og sikkerhedselementer skal følge med den teknologiske udvikling, så vi trygt kan bruge kontanter.

Vigtigt for dig at vide: 

  • Alle gamle sedler udstedt før 2009 bliver ugyldige som betalingsmiddel i samfundet efter 31. maj 2025. Det skyldes, at de kan være svære at bruge i butikker og ved privat handel, da få genkender dem og føler sig trygge ved at modtage dem. Nationalbanken vil bevare tilliden til kontanter, og gør derfor de ældre sedler ugyldige. 
  • De nuværende 1000-kronesedler bliver også ugyldige efter 31. maj 2025, fordi de i dag ikke er nødvendige for at understøtte sikre og effektive betalinger i Danmark.
  • Efter 31. maj 2025 og frem til, at de nye sedler introduceres, vil den danske seddelserie bestå af de nuværende 50-, 100-, 200-, 500-kronesedler. 
  • Helt frem til 31. maj 2025 kan du bruge sedlerne som betalingsmiddel. 
  • Sørg for at bruge de sedler, der bliver ugyldige, eller sæt dem ind på din konto via kontantautomater eller i din egen bank. 

Bliv klogere på fremtidens kontanter

Hvad skal jeg gøre?

Du har god tid til at finde ud af, hvad du skal gøre med dine sedler, der bliver ugyldige. Du kan bruge sedlerne som normalt i butikker, indsætte dem på din konto via kontantautomater eller din bank og du kan gemme dem som samleobjekt.

Bliv klogere på, hvad du skal gøre

Hvilke sedler bliver ugyldige?

Alle pengesedler fra seddelserier, der er ældre end den nuværende med broer og oldtidsfund (2009-serien), bliver ugyldige efter 31. maj 2025. Det samme gælder 1000-kronesedlen i den nuværende seddelserie.

Se alle sedler, der bliver ugyldige

Hvilke sedler vil fortsat være gyldige?

Bortset fra 1000-kronesedlen fortsætter alle øvrige sedler fra den nuværende seddelserie med broer og oldtidskunst (2009-serien) med at være gyldige efter 31. maj 2025.

Se alle sedler, der fortsat vil være gyldige

Gåde råd til dig

Pas på svindlerne!

Svindlerne har også hørt, at sedlerne bliver ugyldige, og nogen vil måske forsøge at franarre dig dine kontanter. Vær skepisk, hvis du bliver kontaktet uopfordret med tilbud om at udlevere dine kontanter - det vil myndigheder ALDRIG gøre.

Se, hvordan du spotter svindlerne på Nationalbankens hjemmeside

Bliv ikke mulddyr!

Kriminelle, der ligger inde med mange kontanter, vil formentlig forsøge at få andre til indsætte pengene for sig og overføre dem mod betaling. Gør du det, risikerer du at fungere som muldyr og blive dømt for hvidvask.

Læs mere om, hvordan du undgår at blive mulddyr

Hjælp ældre eller svagtseende

Har du ældre eller svagtseende familiemedlemmer eller venner, så hjælp dem med at tjekke, om deres sedler bliver ugyldige, hvordan deres bank håndterer kontanter eller tilbyd at tage med i banken eller kontantautomaten. Det kan være en utryg tur.

Få en printvenlig version af sedlerne, som bliver ugyldige

Sikkerhedsopgraderinger hjælper dig med at skelne mellem ægte og falske sedler

Pengesedlerne, som forsat vil være gyldige efter 31. maj 2025, vil gennemgå sikkerhedsopgraderinger, som gør det sværere at forfalske dem og nemmere for dig at skelne mellem ægte og falske sedler. Nationalbanken opgraderer sikkerheden på 200- og 100-kronesedlerne fra februar 2024. 500-kronesedlen blev opgraderet i 2020, og 50-kronesedlen følger i 2025. Opgraderingerne inkluderer nye sikkerhedselementer som vinduestråd, følemærke, og meget, meget mere, som du kan dykke ned i på Nationalbankens hjemmeside.