I Esbjerg Kommunes Vision 2025 er inddragelse af borgerne et helt centralt fokusområde. I Vision 2025 står bl.a. andet:

Både i forhold til velfærd og vækst er energi og samarbejde nøglen til videreudvikling af kommunen. Vores borgere skal inddrages, have medbestemmelse og mulighed for frivilligt engagement.

Samarbejdet mellem kommunen og lokalrådene er et af de væsentlige elementer i denne inddragelse.

Hovedformålet med Politik for Nærdemokrati er at fastlægge rammerne for, hvordan nærdemokratiet skal fungere, herunder de formaliserede rammer for dialogen mellem lokalområderne og det politiske system for der igennem at styrke udviklingen i lokalområderne.

Politik for Nærdemokrati gælder for alle lokalråd i kommunen.

Der er fastsat en række mål for lokalområderne, som Politik for Nærdemokrati skal medvirke til at fremme.

Målene for lokalområderne er:

Det er et fælles ansvar for det politiske system og lokalområderne at samarbejde om at iværksætte indsatser, der er tilpasset til det enkelte lokalområde. 

2.1 Definition af lokalområder
Politik for Nærdemokrati omfatter alle lokalområder i Esbjerg Kommune. Lokalområder omfatter både landdistriktsområder inklusiv landsbyer, de større byer i kommunen samt de forskellige områder af Esbjerg by.

Tankegangen bag organiseringen af nærdemokratiet i Esbjerg Kommune er, at lokalområderne skal have mulighed for at komme til orde overfor det politiske system og dermed have mulighed for at fremføre de synspunkter, behov og problemer lokalområdet har. Dette sker via de oprettede lokalråd. Lokalråd er samlebetegnelsen for de lokale organisationer, der på et formaliseret grundlag mødes med det politiske system.

Den lokale repræsentation er baseret på frivillighed fra lokalområdernes side. Det betyder for det første, at lokalområderne som udgangspunkt selv definerer, hvordan lokalområdet afgrænses dog under hensyntagen til tilstødende lokalråd. Kommunen har interesse i, at alle områder bliver dækket af lokalråd og kan i forlængelse heraf stille krav til den geografiske afgrænsning af lokalrådene. Ligeledes kan et stort antal lokalråd medføre, at dialogen med lokalrådene må organiseres på en sådan måde, at det er muligt for det politiske system at afholde møderne med lokalrådene jf. afsnit 2.4.

For det andet er der indtil videre ikke opsat formelle krav til, hvordan lokalrådene organiseres, herunder er der specielt ikke opstillet krav om, hvordan medlemmerne af lokalrådene bliver valgt. Dog er det et krav, at lokalrådene sammensættes, så de er repræsentative for deres lokalområde og derved kan fungere som talerør overfor det politiske system.

Hvis det på sigt viser sig hensigtsmæssigt at fastlægge egentlige rammer med hensyn til afgrænsning og organisering af lokalrådene, skal en sådan ændring ske via inddragelse af lokalrådene.

2.3.1 Rammer for lokalrådene

2.4.1 Økonomiudvalget og Plan & Byudviklingsudvalget
Politik & Kommunikation indkalder årligt emner fra lokalrådene, de ønsker at drøfte med Økonomiudvalget. Dog vil punkter, der hører under Plan & Byudviklingsudvalget kunne henvises til lokalrådets møde med dette udvalg. Ligeledes kan f,eks, personsager, sager af ren praktisk karakter, sager der inden for kort tid har været behandlet . m.v. afvises.

For Økonomiudvalget er udgangspunktet, at repræsentanter fra alle lokalråd mødes 1 gang årligt med Økonomiudvalget.

For nuværende gennemføres møderne således, at der holdes et fællesmøde for en række lokalråd og Økonomiudvalget. På disse fællesmøder deltager hvert lokalråd med 2 – 3 repræsentanter.

Der afholdes følgende møder:

1. A/ Hostrup, Guldager, Sædding-Fovrfeld og Sønderris lokalråd
2. B/ Sneum-Tjæreborg, Bryndum, Vester Nebel og Skads-Andrup lokalråd
3. C/ Gjesing, Kvaglund, Esbjerg Midt og Esbjerg Øst lokalråd
4. D/ Grimstrup, Endrup, Vejrup og Gørding lokalråd
5. E/ Bramming, Darum, Hunderup-Sejstrup Lokalråd
6. F/ Ribe Midt, Ribe Nord og Ribe Syd lokalråd

Sammensætningen af deltagende lokalråd i det enkelte møde kan justeres, hvis det viser sig hensigtsmæssigt, herunder hvis det er et ønske fra lokalrådene.

Ud over møderne med Økonomiudvalget afholder lokalrådene årligt møder med Plan & Byudviklingsudvalget, Emner, der bliver drøftet på disse møder, kan ikke rejses igen på mødet med Økonomiudvalget med mindre, at der på mødet opnås enighed om dette.

Ændringer af mødeformen skal drøftes med eller sendes til høring i lokalrådene, og lokalrådene skal ligeledes inddrages i evaluering af den nye mødeform.

Plan & Byudviklingsudvalget fastsætter, hvordan de mødes med lokalrådene. Ændringer af mødeformen skal drøftes med eller sendes til høring i lokalrådene, og lokalrådene skal ligeledes inddrages i evaluering af den nye mødeform.

Alle møderne skal afholdes så tidligt på året, at inputtene herfra kan indgå i forhandlingerne om næste års budget.

2.4.2 Fagudvalgene
Fagudvalgenes kontakt til og dialog med lokalområderne går dels via institutionsområdet, hvor brugerbestyrelser er en dialogpartner til det konkrete fagudvalg. Det drejer sig om skoler, daginstitutioner og ældrecentre. Dels kan fagudvalgene afholde møder med lokalrådene om problemstillinger indenfor udvalgets ressort.

2.4.3 Emner af praktisk karakter
Emner af praktisk karakter skal lokalrådene så vidt muligt afklare med forvaltningen, så de ikke kommer på dagsordnerne til møderne med de politiske udvalg.

2.4.4 Ad hoc dialog
Ved særlige behov kan der arrangeres møder mellem lokalrådene og repræsentanter fra det politiske system eller administrationen.

Desuden kan lokalrådene løbende føre dialog med byrådets medlemmer samt administrationen.

3.1 Optagelse i budgettet
Et vigtigt element i at støtte udviklingen af lokalområderne er indarbejdelse i budgettet af forslag til tiltag i lokalområderne. Disse tiltag vil ofte blive identificeret ved møderne mellem lokalrådene og de politiske udvalg.

Herudover afsætter Byrådet en pulje i budgettet, som lokalrådene og lokale foreninger m.v. kan søge støtte fra til tiltag. Formålet med puljen til lokale projekter er at tilskynde lokale aktører til at igangsætte initiativer til udvikling af kommunens lokalsamfund. For perioden 2024 - 2027 er der afsat 1.029.000 kr. pr. år.

Økonomiudvalget vil efter indstilling fra forvaltningen træffe beslutning om hvem, der kan få støtte fra puljen, og hvor meget de kan få i støtte.

Derudover er der afsat en pulje på 375.000 pr. år, der fordeles af Plan & Byudviklingsudvalget.

I perioden 2022-2026 er der afsat en pulje på 600.000 kr. pr. år til realisering af landsbyplaner. Midlerne fordeles af Plan & Byudviklingsudvalget.

Ud over ovennævnte findes der andre puljer i kommunen, lokalrådene har mulighed for at søge støtte fra til projekter indenfor bestemte område.

Esbjerg Kommunes lokalsamfundskonsulent yder støtte til alle lokalrådene vedrørende fundraising.