Socialrådgiver til Familierådgivningens Forvisitation

Familierådgivningen i Esbjerg kommune søger en dygtig, engageret og ambitiøs socialrådgiver til fast stilling 37t/uge i Forvisitationen, pt. i Familieteamet.
 
Idet en af vores nuværende kolleger har fået andet arbejde i organisationen, søger vi en ny dygtig kollega pr. 1. marts 2019 eller snarest derefter.  
 
Familierådgivningens målgruppe er udsatte børn, unge og deres familier. Vi har stort fokus på det forebyggende arbejde og samarbejde på tværs af organisationen til borgerens bedste.
 
Vi arbejder teambaseret, og du vil blive tilknyttet Familieteamet, som består af 2 rådgivere på familieområdet, en beskæftigelsesrådgiver og en jobkonsulent.
 
Familieteamet arbejder med helhedsorienterede indsatser på tværs af Borger & Arbejdsmarked og Børn & Kultur. Det overordnede formål er at skabe et tættere samarbejde omkring udsatte familier. Der er således fokus på fælles koordinering af indsatser omkring familien som helhed.
 
I Familieteamet får du mulighed for at være med til at udvikle og afprøve nye helhedsorienterede indsatser og tilgange. Vi arbejder ud fra empowerment tankegangen. Vi sætter borgeren for bordenden og sammen med familien definerer vi hvilke udfordringer der aktuelt skal arbejdes med. Møder foregår i udgangspunktet i hjemmet hos familien.
 
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med:
  • fagligt kompetente og super gode kolleger
  • godt arbejdsmiljø
  • introduktionsprogram og makker-ordning
  • løbende og velkvalificeret faglig sparring fra kolleger samt støtte til prioritering af opgaver ved fagkoordinator
  • sagsgennemgang med fagkoordinator
  • en lærerig og spændende dagligdag hvor godt humør og faglig stolthed er en fællesnævner
  • nærværende ledelse, der er ambitiøs og har visioner for arbejdet i Familierådgivningen
 
Vi forventer, at du:
  • har erfaring i myndighedsarbejde med børn, unge og deres familier
  • er habil i fht IT – gerne indgående kendskab til/erfaring med ICS og DUBU   
  • kan arbejde systematisk og inddragende
  • kendskab til familierådslagning som metode
  • er stabil og trives i en omskiftelig hverdag
  • kan tænke kreativt inden for den givne ramme og kan finde gode løsninger for familierne via tværfagligt samarbejde
  • kan og vil indgå i teamsamarbejde og fælles supervision
  • har kørekort til personbil
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for Lokal Løndannelse.
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos distriktsleder Marianne Bang på mobil 23 84 87 25 eller mail: maban@esbjergkommune.dk eller hos socialrådgiver Pia R. Henriksen på mobil 29 27 50 69 eller på mail: pihen@esbjergkommune.dk  
 
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
 
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres og børneattest blive indhentet elektronisk.

Ansøgningsfrist
17. februar 2019

Samtaler forventes afholdt uge 9. 

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst, og vedhæft din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation. 



 

FAKTA

Arbejdstid
Fuldtid

Varighed
Fastansættelse

Ansøgningsfrist
17-02-2019 23:59

Tiltrædelse
1. marts 2019 eller snarest derefter

KONTAKTPERSON

Marianne Bang
Telefon 23 84 87 25
© 2012 i Esbjerg Kommune