Pædagog søges til Vitaskolen Bohr

Vitaskolen Bohr i Esbjerg Kommune søger pr. 1. februar 2019 eller snarest muligt derefter en pædagog, som har stor interesse i at arbejde med børn og unge i både fritids- og skoleregi.
 
Din primære ansættelse vil være i SFO og skole med 35 ugentlige timer.
 
Bohrskolen består af tre fysiske afdelinger med i alt ca. 2200 elever og ca. 290 ansatte.
 
Afd. Vita er den største af skolens afdelinger med ca. 1200 elever.
 
Du skal have interesse for at arbejde i fritidsdelen, som rummer SFO- og klubtilbud. Pt. ligger den primære arbejdstid i SFO, men der er også timer i skolen i form af bl.a. understøttende undervisning. Vi arbejder i fag-og årgangsteams, hvor vi har fokus på børnenes trivsel og læring i skole såvel som fritidsdel. Vi samarbejder på tværs af SFO og klub bl.a. i form af fælles møder.
 
Vi forventer at du:
  • er uddannet pædagog
  • er anerkendende, troværdig og loyal i enhver henseende
  • bidrager til en hverdag med tryghed, omsorg og udvikling for det enkelte barn
  • er psykisk robust og har et godt overblik i stressede situationer
  • er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver, opgaveløsninger samt arbejdstider
  • gør dig pædagogiske overvejelser i forhold til arbejdet med børn og unge
  • har gode kompetencer i forhold til det tværfaglige samt forældresamarbejdet
  • har gode kommunikationsegenskaber

Du kan forvente at: 
  • møde glade og forventningsfulde børn, unge og forældre
  • få et spændende og alsidigt job med kompetente og arbejdsomme kollegaer
  • få kollegaer der er anerkendende, åbne og ærlige over for hinanden
  • møde en afdeling med høj faglighed
  • møde en bred vifte af samarbejdspartnere
  • komme på en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling 

Vil du vide mere om stillingen og skolen, kan du kontakte pædagogisk leder for fritidsdelen Lars Hansen på tlf. 76 16 59 80 / 27 24 10 05.
 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem KL og BUPL.
 
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres, og børneattest vil blive indhentet.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
 
For yderligere information om skolen, henvises til vores hjemmeside www.bohrskolen.esbjergkommune.dk  

Ansøgningsfrist
25. januar 2019
 
Der er planlagt ansættelsessamtaler fredag i uge 5.
 
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
 



 

FAKTA

Arbejdstid
Deltid (over 21 timer)

Varighed
Fastansættelse

Ansøgningsfrist
25-01-2019 23:59

Tiltrædelse
1. februar 2019

KONTAKTPERSON

Lars Hansen
Telefon 76 16 59 80
© 2012 i Esbjerg Kommune