Skarp personalekonsulent/jurist med ønske om indflydelse til HR

I Personale & Udvikling/HR er en heltidsstilling som personalekonsulent/jurist ledig – med ansættelse 1. marts 2019.
 
HR er en central stabsfunktion med 6 medarbejdere i Personale & Udvikling, der understøtter den samlede organisationen med råd og vejledning i alle ansættelsesforholdets facetter. Derudover er HR en vigtig aktør i den fortsatte udvikling af kommunens personalepolitiske fundament og retning.

Stillingen ønskes som udgangspunkt besat med en medarbejder med erfaring fra personaleområdet og med akademisk, juridisk baggrund, men anden uddannelse kan være relevant.

Dine opgaver bliver:
  • Vejledning, rådgivning og konsulentbistand til det politiske niveau, direktionen, og de forskellige forvaltninger/afdelinger/institutioner i vanskelige personalesager, MED-systemet og andre personaleforhold.
  • Fortolkning af overenskomster og øvrige regler inden for personaleområdet.
  • Medvirke ved udarbejdelse af politikker og lokale retningslinjer inden for personaleområdet. 
  • Kontakt og forhandling med personaleorganisationer m. v. omkring løsning af personalesagerne. Herunder ansættelser, lokal løndannelse og afskedigelser.
  • Medvirke ved intern undervisning inden for området. 
  • Vurdering og sagsbehandling af arbejdsskader og erstatningssager indenfor personaleområdet.

Vi forventer, at du:
  • Har et solidt kendskab til personaleområdet inden for det kommunale eller statslige område.
  • Har gode samarbejdsevner, der sikrer et godt samspil med de forskellige aktører. 
  • Kan bibeholde overblikket i pressede situationer og skabe accept af de beslutninger, der træffes.
  • Har gode formuleringsevner både skriftligt og mundtligt.
  • Kan arbejde fleksibelt og selvstændigt.
 
Vi kan tilbyde:
  • Gode muligheder for at opnå et betydeligt selvstændigt opgaveansvar.
  • Et spændende og afvekslende job med mange udfordringer.
  • Gode muligheder for personlig udvikling og efteruddannelse.
  • Et sundt arbejdsklima med kvalificeret faglig sparring sammen med engagerede og humørfyldte kolleger.
 
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer.
 
Evt. yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved HR- og administrationschef Flemming Mortensen tlf. 76 16 12 03 / 27 24 18 01 eller ved forhandlingsleder Vicki Knudsen tlf. 76 16 14 82 / 21 55 43 35.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
 
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
 
Der holdes samtaler den 29. januar 2019.

Ansøgningsfrist
22. januar 2019

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
 



 

FAKTA

Arbejdstid
Fuldtid

Varighed
Fastansættelse

Ansøgningsfrist
22-01-2019 23:59

Tiltrædelse
1. marts 2019

KONTAKTPERSON

HR- og administrationschef Flemming Mortensen eller forhandlingsleder Vicki H. Knudsen
Telefon 76 16 12 03/27 24 18 01 eller 76 16 14 82/21 55 43 35
© 2012 i Esbjerg Kommune