Socialrådgiver til Forvisitationen i Familierådgivningen

 
Familierådgivningen søger en dygtig, engageret og ambitiøs socialrådgiver til fast stilling 37 t/uge i Forvisitationen  
 
Idet en af vores nuværende kolleger har fået andet arbejde i organisationen, søger vi en ny dygtig kollega pr. 1. februar 2019.

Familierådgivningen er i en rivende udvikling med stort fokus på det forebyggende arbejde og med familierådslagning som fast metode. Familierådgivningens målgruppe er udsatte børn, unge og deres familier. Som rådgiver hos os brænder du naturligvis for området og tænker altid børnene i centrum.
 
Forvisitationen fungerer som Familierådgivningens modtagelse. Her gives råd og vejledning til borgere, faglig sparring til samarbejdspartnere, alle underretninger vurderes og håndteres, der iværksættes familierådslagning, arbejdes med forebyggende indsatser efter § 11, træffes afgørelse om børnefaglig undersøgelse mm.
 
Vi arbejder teambaseret, og du vil blive tilknyttet et meget kompetent team med erfarne socialrådgivere. Forvisitationen består af 20 rådgivere, fagkoordinator samt distriktsleder.
 
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med:
  • fagligt kompetente og super gode kolleger
  • godt arbejdsmiljø
  • introduktionsprogram samt makker-ordning
  • passende udfordringer ift. dit erfaringsniveau
  • løbende og velkvalificeret faglig sparring samt støtte til prioritering af opgaver ved erfaren fagkoordinator
  • jævnlige sagsgennemgange med fagkoordinator og leder
  • en lærerig og spændende dagligdag hvor godt humør og faglig stolthed er en fællesnævner
  • nærværende ledelse, der er ambitiøs og har visioner for arbejdet i Familierådgivningen
  • fast supervision i team samt individuelt efter behov.
     
Vi forventer, at du:
  • har erfaring i myndighedsarbejde med børn, unge og deres familier
  • er habil ift. IT – indgående kendskab til og erfaring med ICS og DUBU er en fordel 
  • kan arbejde systematisk og inddragende og har kendskab til familierådslagning som metode
  • er stabil og trives i en omskiftelig hverdag
  • kan tænke kreativt inden for den givne ramme og kan finde gode løsninger for familierne via tværfagligt samarbejde
  • kan og vil indgå i teamsamarbejde og fælles supervision
  • har kørekort til personbil.
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for Lokal Løndannelse.
 
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås hos distriktsleder Marianne Bang på mobil 23 84 87 25 eller mail: maban@esbjergkommune.dk eller hos fagkoordinator Lene Andersen på mobil 20 47 35 68 eller mail: lea13@esbjergkommune.dk
 
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
 
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres og børneattest vil blive indhentet elektronisk.

Ansøgningsfrist 
20. januar 2019.

Samtaler forventes afholdt i uge 5.
 
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst, og vedhæft din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation. 
 



 

FAKTA

Arbejdstid
Fuldtid

Varighed
Fastansættelse

Ansøgningsfrist
20-01-2019 23:59

Tiltrædelse
1. februar 2019 eller snarest derefter

KONTAKTPERSON

Distriktsleder Marianne Bang
Telefon 23 84 87 25
© 2012 i Esbjerg Kommune