ARKIV

Er dit hjerte varmt, og har det plads til et barn?

14-05-2019

Har du ekstra tid og overskud til et barn? Så kunne du måske tænke dig at gøre en indsats som aflastnings- eller plejefamilie.

Måske er du enlig, måske bor du i et hus, eller måske er dit hjem en lejlighed. Det vigtigste er, at dit hjerte er varmt og har plads til et barn.

Familieplejen i Esbjerg Kommune holder informationsaften på Bramming Bibliotek onsdag den 22. maj kl. 19-21 og på Esbjerg Rådhus mandag den 27. maj kl. 19-21, og her kan du møde familieplejekonsulenter, en aflastningsfamilie og en plejefamilie.

På Familieplejens hjemmeside kan du også se en række små film, som gør dig klogere på livet som plejebarn og som aflastnings- eller plejefamilie. Du kan få meget mere information her: www.esbjergkommune.dk/plejefamilie

Annoncer

© 2012 i Esbjerg Kommune