Har du behov for en plejebolig?

Du kan få en plejebolig, hvis du har et særligt behov for det. Vi vurderer sammen med dig, om en plejebolig er den bedste løsning.

Sådan søger du om en plejebolig

Hvis du vil søge om en plejebolig, skal du kontakte Sundhed & Omsorg, Visitationen. Se, hvordan du kontakter Visitationen, i boksen til højre.

Vi vil aftale et tidspunkt, hvor vi kan besøge dig i dit hjem. Vi vil sammen med dig vurdere dine behov for en plejebolig og udfylde et ansøgningsskema.

Du vil få skriftlig besked inden ca. to uger, om vi vurderer, at du er berettiget til en plejebolig. Hvis du er berettiget til en plejebolig, vil vi skrive dig på venteliste. Du vil få skriftlig besked, når der er en bolig ledig til dig.

Hvem kan få en plejebolig?

Du kan få en plejebolig, hvis:

  • det ikke er muligt at give den nødvendige hjælp i dit eget hjem
  • du har behov for personale i nærheden døgnet rundt
  • det ikke er forsvarligt, at du er alene i eget hjem
  • du ikke kan tilkalde hjælp ved behov
  • du har behov for at være sammen med andre mennesker, og det ikke er nok at være i dagcenter eller på daghjem.

Plejeboliger

Esbjerg Kommune har forskellige typer plejeboliger:

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg se en plejebolig, inden jeg beslutter mig?

Plejeboligerne er lejet ud til borgere i Esbjerg Kommune. Det er derfor ikke muligt at se boligen, før den er ledig.

Du kan få et indtryk af boligerne og omgivelserne på det enkelte plejecenter ved at besøge centrets hjemmeside. Se alle plejecentre her.

Kan jeg få lån til indskud og boligstøtte?

Læs om lån til indskud og boligstøtte.

Skal jeg selv gøre boligen i stand, inden jeg flytter ind?

Nej, alle boliger er istandsat ved indflytning.

Kan jeg blive boende, hvis min ægtefælle eller samlever dør?

Ja, det kan du, også selv om det var din ægtefælle eller samlever, der havde behov for boligen.

Kan jeg have husdyr i plejeboligen?

Nej, det er ikke muligt.

Kontakt

Sundhed & Omsorg
Visitationen
Tlf. 76 16 38 60, Telefontid: Mandag kl. 8.00 - 14.30, Tirsdag kl. 10.00 - 14.30, Onsdag - fredag kl. 8.00 - 14.30
Postadresse: Torvegade 74
6700 Esbjerg
Skriv til Visitationen
© 2012 i Esbjerg Kommune