Ombygning af tandplejen
Esbjerg Kommunale Tandpleje skal i gang med at udvide og ombygge flere tandklinikker, så de fortsat kan imødekomme de krav og forventninger, der stilles i dag.
Tandklinikken på Bakkeskolen starter ombygningen i skolernes efterårsferie 2023.
Vi forventer, at ombygningen er færdig omkring sommerferien 2024, og klinikken vil være lukket i hele ombygningsperioden.
Det betyder at:
Børn fra Tandklinikken på Bakkeskolen bliver tilknyttet Tandklinikken på Præstegårdsskolen og Tandklinikken på Rørkjær Skole i hele ombygningsperioden.
Det vil som tidligere fremgå af diverse indkald (både e-mails og Nem SMS), hvilken klinik man skal møde på.
Vi håber på jeres forståelse og tålmodighed i ombygningsperioden og glæder os meget til at kunne byde jer velkomne på vores nye klinik, når den bliver klar til at modtage patienter.