Rådhusets historie

Esbjerg - En bebyggelse i Jerne Skads Sogn

Esbjerg Sogneråd

Købstaden Esbjerg

Planerne om et nyt rådhus

Esbjerg Rådhus, Torvegade

Esbjerg - En bebyggelse i Jerne-Skads Sogn

Med indførelsen af lokalt selvstyre i Danmark i 1841 fik Jerne også et sogneforstanderskab, som sognerådene blev kaldt indtil 1867. Esbjerg var én af flere bebyggelser i Jerne-Skads Sogn og var derfor en del af det område, Jerne-Skads Sogneråd bestemte over.

Sognerådet havde oprindelig syv medlemmer, som også stod for den kommunale administration. Møderne blev holdt i offentlige bygninger, typisk sognets skoler, men også Jerne Forsamlingshus, nu Jerne Kro, blev brugt til sognerådsmøder.

Veldbæk Skole før ombygningen i 1875. H. H. Sørensen, én af de markante politikere i Jerne-Skads Sogneråd, var lærer ved Veldbæk Skole og formand for sognerådet, og derfor blev mange sognerådsmøder også holdt der.

Da Rigsdagen i april 1868 vedtog at anlægge en havn ved Strandby, som det hed i loven, var det Jerne Sogneråd, der blev involveret lokalt. Det gjaldt ikke mindst i løsningen af nogle af de mange følgevirkninger af havnebyggeriet, som ingen havde forudset. Sognerådets opgaver blev så mange, at det ikke kunne nøjes med at mødes hver anden måned, men fortsatte med at meddele sine beslutninger på kirkestævner ved Jerne og Skads kirker og ved opslag i sognets skoler.

Da Esbjerg voksede som by, blev der lavet to ophængsskabe til kommunale meddelelser: Én på Torvet og én ved Hotel Spangsberg.

I 1870 blev det tilladt at udvide antallet af sognerådets medlemmer fra syv til ni på grund af de mange, ekstraordinære opgaver. I 1871 blev Niels Barkentin som den første esbjergenser valgt ind i Jerne-Skads Sogneråd, og antallet af Esbjerg-medlemmer fulgte byens vækst.

I 1891 var syv af sognerådets ni medlemmer valgt i Esbjerg, og da Skads havde to medlemmer, var Jerne ikke længere repræsenteret i sognerådet.
 

Skibsbygmester Th. Dahl (1846-1898), én af Esbjergs fremtrædende kommunalpolitikere. Han var medlem af Jerne-Skads Sogneråd og blev også medlem af og formand for Esbjergs første sogneråd i 1894. Desuden var han en meget aktiv erhvervsmand i nybyggersamfundet Esbjerg.

 

 

 

 

 

Da loven om anlæg af en havn i Esbjerg blev vedtaget i 1868, bestod bebyggelsen Esbjerg af to gårde og tre huse. Man anslog indbyggertallet til 23. I 1890 var indbyggertallet i Esbjerg steget til 4.111 og kraftigt stigende.

Med den vækst var det kun et spørgsmål om tid, inden Esbjerg måtte udskilles fra Jerne-Skads Sogneråd og blive en selvstændig kommune. Forskellene mellem et hurtigt voksende bysamfund og de to landområder var blevet for stort. Efter mange og lange forhandlinger trådte adskillelsen i kraft den 1. januar 1894. Esbjerg var blevet en selvstændig sognekommune med eget sogneråd.
 

Esbjerg Sogneråd

Esbjerg Sogneråd blev en realitet fra 1. januar 1894. Ligesom det tidligere Jerne-Skads Sogneråd skulle det have ni medlemmer. Den almindelige vælgerklasse skulle vælge fire medlemmer eller »den mindre halvdel«.
Dette valg fandt sted den 28. november 1893. Valget gjaldt for ét år. De øvrige fem medlemmer eller »den større halvdel«, som det hed i datidens sprog, skulle vælges af de højst beskattede, og det skete den 5. december 1893. Deres valg skulle gælde til udgangen af 1897. Til sognerådsvalget opstillede nogle af de syv Esbjerg-repræsentanter, der havde siddet i Esbjerg-Jerne Sogneråd ved  adskillelsen, bl.a. skibsbygmester Th. Dahl, købmand Jens Nielsen og kusk H. P. Johansen, som blev anset for arbejdernes repræsentant, selv om han ikke var opstillet af Socialdemokratiet.
Efter en beskidt valgkamp blev de ni personer fundet, der skulle udgøre Esbjergs første sogneråd. »Den almindelige vælgerklasse« valgte vognmand Johansen, tømrer Chr. Petersen, lærer Anders Andersen og Jens Nielsen. De højst beskattede valgte fabrikant N. J. Poulsen, sagfører E. Hansen, sadelmager J. Jensen, skibsbygmester Th. Dahl og grosserer Henrik Pagh.

 

Niels Jørgen Poulsen (1853-1923), medlem af Esbjerg Sogneråd og det første byråd. Han var sognerådsformand, da byen skiftede status til købstad i 1899. Han var en kendt erhvervsmand, først som fabrikant, senere som teglværksejer. Det var ikke mindst i den forbindelse, han blev én af fagbevægelsens bitre modstandere.

 

 

Sognerådet aftalte at holde ordinære møder den første tirsdag i hver måned, men på grund af opgavernes mængde gik der sjældent mere end14 dage mellem møderne. I sit første år holdt sognerådet således 23 møder.
Dertil kom udvalgsmøderne, der var lige så talrige. Alle sognerådsmedlemmer havde arbejde ved siden af, og den administrative hjælp var meget beskeden. Sognerådsformanden fik således først 800 kr., senere 1.000 kr. til kontorhjælp. Først i 1896 blev der ansat en kommunal embedsmand, der både var sekretær og kasserer.

Det sidste sogneråd lod fremstille dette billede med medlemmernes portrætter, omkranset af billeder af de anlæg, sognerådet havde opført i årene 1894-1898: Skoler, vand- og gasværk, gader, cementstøberi og brandstation.

I 1892 var Esbjerg endelig blevet selvstændig retskreds, og det førte til opførelsen af Ting- og Arresthuset på Torvet, som kunne tages i brug samme år. Her fik Esbjerg Sogneråd til huse i 1894, for af  Ribe Amtsråd lejede sognerådet to lokaler til rådets og udvalgenes møder og et »kælderrum til arkivering«.

Ting- og Arresthuset på Torvet, hvor sognerådet holdt til.

Byens konstante vækst og udfordringerne for Esbjerg Sogneråd gjorde, at byens politiske status som sognekommune måtte blive kortvarig. Sognerådet havde kun mulighed for landkommunal beskatning, dvs. hartkornsskatter, og provenuet herfra kunne slet ikke dække behovet for penge til nødvendige investeringer. I købstæder skulle der derimod lignes på indkomst, hvilket ville give vækstbyen Esbjerg større skatteindtægter.

Efter ansøgning blev Esbjerg endelig købstad fra den 1. januar 1899 og fik dermed samme status som Ribe og Varde.

Købstaden Esbjerg

Den 1. januar 1899 kunne Esbjerg fejre sin nye status som købstad.
Sognerådet var historie – nu var Esbjerg blevet købstad med kongevalgt borgmester, som datidens lovgivning foreskrev.

Jørgen Lyngbye, Esbjergs første borgmester 1899-1907. På den tid var købstædernes borgmestre kongevalgte, og fire personer ansøgte stillingen som borgmester i Esbjerg. På én af ansøgningerne havde man i Indenrigsministeriet skrevet følgende notits om kandidaten på omslaget: »Er noget tunghør, men ikke mere, end han kan blive borgmester i Esbjerg«. Alligevel blev det ikke ham, men Jørgen Lyngbye.

Esbjerg Byråd overtog de to lokaler samt arkivrummet, som Esbjerg Sogneråd havde lejet af Ribe Amt i 1894. Ud mod Torvet havde Ting- og Arresthuset et skjold, der kunne ligne et byvåben, men det er aldrig godkendt som sådant. Historien er derimod den, at arkitekt H. C. Amberg syntes, der manglede ét eller andet til at pryde facaden, da huset stod færdigt. Skibsreder, konsul Ditlev Lauritsen engagerede ham derfor straks til at tegne noget, der lignede et byvåben. Esbjerg var dog ikke en selvstændig kommune i 1892, og heraldisk set kunne »byvåbenet« heller ikke godkendes. Først i 1904 fik Esbjerg sit byvåben, der fortsat anvendes i grafisk bearbejdede udgaver.

De to lokaler og arkivrummet, som den stærkt voksende købstad overtog fra Esbjerg Sogneråd, slog dog slet ikke til. Der blev bl.a. lejet lokaler i Torvet 19, hvor Dronning Louise ligger i dag. Byrådssalen lå i Ting- og Arresthuset, og selv om retsreformen i 1919 skilte politi- og dommerfunktionen i to selvstændige embeder, husede bygningen fortsat dem begge. For at skaffe plads til den voksende administration havde Esbjerg Kommune allerede i 1904 inddraget en tidligere beboelsesejendom på hjørnet af Torvegade og Danmarksgade, tegnet af arkitekt C. H. Clausen, til kontorformål,og i 1938 fik denne ejendom en tilbygning i Danmarksgade.

Esbjerg Kommunes Administrationsbygning på hjørnet af Danmarksgade og Torvegade (adressen var Danmarksgade 38). Den var i brug 1904-1970 og blev revet ned i april 1971.

Det løste dog kun midlertidigt Esbjerg Kommunes behov for plads. Da Esbjerg Statsskole flyttede fra Skolegade 56 i 1939, overtog Esbjerg Købstad ejendommen, og Socialforvaltningen flyttede ind i  forhuset, mens resten blev brugt af skolevæsenet. At Esbjerg og Jerne kommuner blev lagt sammen igen den 1. april 1945, mindskede ikke Rådhusets behov for plads. Når nye kontorlokaler blev ledige i centrum, stod Esbjerg Kommune der for klar som lejer. Omkring 1960 sagde man, at Esbjerg Kommune havde kontorer på 13 forskellige adresser i indre by.

Esbjerg Private Realskole og Esbjerg Statsskoles bygning, Skolegade 54. Efter Statsskolens udflytning til Svendsgade i 1939 blev forbygningen overtaget af Esbjerg Kommune til Socialkontor, mens Danmarksgades Skole havde den bagbygningen som Anneksskole. I 1970-1971 blev der indrettet Dagcenter for pensionister i ejendommen.

 På den baggrund erkendte byrådet behovet for at bygge et nyt rådhus, men byggeriet kom først i gang i april 1967. Det nye rådhus skulle ligge på hjørnet af Frodesgade og Torvegade over for det gamle grønttorv. Den ældste del af den gamle administrationsbygning på hjørnet af Torvegade og Danmarksgade blev revet ned, og der blev anlagt en parkeringsplads og et lille anlæg bag bygningerne. Byrådssalen i Ting- og Arresthuset var dog i brug indtil slutningen af oktober 1970. Hele bygningen blev fredet i slutningen af 1980’erne.
I 2002 flyttede Esbjerg Kommune ind i Ting- og Arresthuset igen, da det nyindrettede bryllupsværelse i det tidligere forrum/udvalgsværelse over hovedindgangen blev taget i brug. Kort efter blev tårnværelset, der var indrettet som møderum, taget i brug som venterum for brudepar og ledsagende gæster.
I dag ejes Ting- og Arresthuset af RealDania Byg og står foran en gennemgribende renovering, som bl.a. omfatter den tidligere Esbjerg Arrest. Blandt de kommende brugere er bl.a. Fritids- og ungdomsklubberne og SSP (samarbejdet mellem Skole, Socialforvaltning og Politi).

Planerne om et nyt rådhus

 

Grunden over for Administrationsbygningen, hvor den nye bygning var påtænkt placeret, men et hotelbyggeri kom i vejen. Foto: Poul Bølling 1961.

 

Manglen på plads til administrationen i Esbjerg Kommune førte til, at Esbjerg Byråd i 1946 vedtog at reservere Rådhushaven over for Ting- og Arresthuset til rådhusformål. Professor Steen Eiler Rasmussen, som i 1947 fremlagde en dispositionsplan for Esbjerg Kommune, skitserede en kommunal administrationsbygning på den pågældende grund, og med vedtagelsen af dispositionsplanen blev arealet endeligt reserveret til formålet. I 1958 fremkom et privat konsortium med forslag om et hotel på grunden i stedet, og forslaget blev modtaget positivt af byrådet. Hotel Britannia kom derfor til at ligge, hvor Esbjergs nye administrationsbygning var påtænkt placeret.
Spørgsmålet om en ny, kommunal administrationsbygning blev derfor underkastet fornyet undersøgelse, og konklusionen blev, at det ikke kunne betale sig at arbejde videre med en løsning, som omfattede de gamle bygninger. I 1962 vedtog byrådet derfor at indbyde til en lokal, offentlig arkitektkonkurrence om en ny administrationsbygning. En væsentlig forudsætning i konkurrencen var, at byggeriet skulle kunne udføres i to etaper og 1. etape så vidt muligt påbegyndes allerede i begyndelsen af 1963.

 

Grunden Torvegade 74, hvor Esbjergs nye administrationsbygning skulle placeres, her fotograferet fra ejendommen overfor i maj 1959, hvor Esbjerg havde besøg af en stor Bedford-karavane, der kørte fra Gibraltar til Lapland.

Byggegrunden blev ét af de ekstra torve i byplanen fra 1896 og lige over for Grønttorvet. Grunden blev anvendt som cirkusplads, der var duetotalisator og husvildeboliger, lige som Danmarksgades Skole havde boldbaner længst nede mod politistationen. På grunden var endvidere en solid 4.000 m³ stor vandbeholder, støbt i beton, som var med sikre drikkevandsforsyningen i indre by.

Under folkestrejken i 1944 måtte esbjergenserne bl.a. hente vand fra den 4.000 m3 store vandbeholder på Grøntorvet. Beholderen ligger den dag i dag under Rådhuset, men bruges ikke længere.

 

 

Vinder af konkurrencen blev arkitekt J. Sottrup-Jensen med N. Lahn som medarbejder. Dommerkomiteen omtalte vinderprojektet som »monumentalt, men uden at være prangende« - der var jo også tale om en administrationsbygning og ikke et rådhus.

Der graves ud til det nye Esbjerg Rådhus i 1967. I baggrunden ses husene i Rolfsgade og fabrikken Lynfrost, der blev revet ned og grunden omdannet til parkeringsplads.

At opnå tilladelse fra staten til byggeri af administrationsbygninger viste sig at være umuligt, så opførelsen af etape 1 ud mod Kirkegade kom aldrig i gang. Da pladsmanglen voksede overalt – der var kommunale kontorer ikke mindre end 13 forskellige steder i indre by og en kommunalreform stod for døren – vedtog Esbjerg Byråd at bygge et rådhus i én etape.

Byggepladsen set fra Frodesgade i 1967. I baggrunden ses Esbjerg Politistation i Kirkegade.

 

 

Borgmester Henning Rasmussen foran det næsten færdige rådhus. I en film med optagelser fra indvielsen i oktober 1970 udtalte han bl.a., at » Esbjerg Kommune nu har et rådhus, der rummer plads til administration af en kommune med over 100.000 indbyggere«.
Foto: Knud Rasmussen.

I februar 1967 forelå tilladelsen fra Boligministeriet til at sætte byggeriet i gang, og derefter blev der afholdt licitation, som endte med anslåede udgifter på 29 mio. kr. Byggeriet gik i gang i april 1967 og blev anslået til at tage tre år. Den officielle indvielse af Rådhuset fandt sted den 31. oktober 1970.

Et orkester spillede ved Esbjerg Byråds første møde i det nye Rådhus. Ved bordet i baggrunden ses som nummer to fra venstre stadsdirektør E. O. Borchorst og nummer tre fra venstre er borgmester Henning Rasmussen.
Foto: Palle Sønderstrup.

 

Esbjerg Rådhus

 Torvegade 74

Hovedindgangen til Esbjerg Rådhus, fotograferet i 1973. Bygningens bærende konstruktion er søjler, drager og dæk af jernbeton. Den ikkebærende facade var oprindelig udført i præfabrikerede elementer, udvendigt beklædt med bronze. Konstruktionen viste sig med tiden ikke at kunne klare det vestjyske klima, hvorfor de af sikkerhedsmæssige grunde måtte tages ned og erstattes af en anden facadebeklædning.
Foto: Peter Nissen.

 

Det oprindelige projekt bestod af en fire-længet bygning i tre etager med en atriumgård med vandbassin i midten. Indretningen var med midtergange og cellekontorer på begge sider. Det blev dog anderledes, for i foråret 1967 foreslog rationaliseringsfirmaet SOOL at indrette bygningen efter storrumsprincippet eller kontorlandskabsprincippet. Det ville give større fleksibilitet, give grundlag for at skabe bedre arbejdsgange og give plads til 30-40 % flere medarbejdere inden for de givne rammer. Forslaget blev grundigt analyseret, og resultatet betød en ændret indretning, som blev godkendt af Esbjerg Byråd i februar 1968. De forøgede udgifter til gulvbelægning, belysning, ventilation m.m. blev anslået til 900.000 kr.

Trappeopgang mellem 1. og 2. sal i Esbjerg Rådhus, Torvegade 74, fotograferet i 1973.
Foto: Peter Nissen.

 

Trods denne gennemgribende ændring skred byggeriet planmæssigt frem, og allerede i januar 1970 flyttede de første afdelingen ind, mens der stadig blev arbejdet på byggeriet/færdiggørelsen. Den officielle indvielse fandt sted lørdag den 31. oktober, og dagen efter var der åbent hus for byens borgere. Næsten 10.000 mennesker benyttede sig af tilbuddet om at se byens nye Rådhus.

Da pladsen foran Rådhuset var færdiganlagt, holdt Grønttorvet flyttedag. Billedet er taget onsdag, den 25. august 1971, første dag der blev holdt grønttorv på pladsen foran Rådhuset.
Foto: Knud Rasmussen.

Siden opførelsen har der fundet flere ombygninger sted, inde såvel som ude. I 1976 blev de ellers lukkede kontorer ud mod Frodesgade åbnet ud mod forhallen, formodentlig i forbindelse med indførelse af bistandsloven og dermed et andet syn på det at modtage offentlig hjælp (indtil da skulle man som socialhjælpsmodtager bruge Rolfsgade-indgangen).

I 1978 blev pladsen foran Rådhuset forsynet med skulpturen Stor Bølge. Her er monteringen i gang den 13. december 1978. Til højre ses billedhuggeren Bent Sørensen.
Foto: Knud Rasmussen.

 

 

1989-1991 blev den oprindelige bronzefacade udskiftet med den nuværende.

Hovedindgangen til Esbjerg Rådhus fra Frodesgade med neonskiltet Rådhusbutikken – håndværkernes gave til kommunen efter facaderenoveringen.
Foto: Torben E. Meyer.

1991 monteres et nytegnet byvåben i et våbenskjold for første gang på facaden.
2004-2006 blev atriumgården fjernet, området overdækket, byrådssal og kantine udvidet, og man fik den første, overdækkede sal i Esbjerg Rådhus.

Kommunesammenlægningen i 2007 forberedes også bygningsmæssigt. Atriumgården er ved at blive overdækket samtidig med, at der bygges ny byrådssal, kantine m.m.
Foto: Torben E. Meyer.

Det Rådhus, der blev indviet i 1970, er således løbende blevet opgraderet. Trods løbende moderniseringer og ombygninger primært i de tre administrationsfløje har man bestræbt sig på at bibeholde den originale arkitektur i hovedfløjen ud mod forpladsen, hvor man stadig genfinder de originale træpaneler og mønstermurværk i fællesområderne.

Esbjerg Rådhus 2006

Esbjerg Rådhus 2006

Kontakt

Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Torvegade 47
6700 Esbjerg

Tlf. 7616 3900

 

Læs mere

© 2012 i Esbjerg Kommune