Politik for nærdemokrati

1.1 Baggrund

Udgangspunktet for Politik for Nærdemokrati er sammenlægningen af Bramming,
Ribe og Esbjerg Kommuner samt Grimstrup, som en del af Helle Kommune,
hvor der i beslutningsfasen blev lagt stor vægt på, at lokalområderne i
den nye kommune skulle have mulighed for at blive hørt.

I 2009 blev Politik for Nærdemokrati evalueret i form af en spørgeskemaundersøgelse
hos lokalrådene og efterfølgende drøftet på Økonomiudvalgets årlige
møder med lokalrådene i 2010. Evalueringen viste, at der er stor tilfredshed med
Politik for Nærdemokrati, herunder udmøntningen i form af lokalrådenes møder
med Økonomiudvalget.

Evalueringen gav ikke anledning til indholdsmæssige ændringer i Politik for
Nærdemokrati.

1.2 Formål

Formålet med Politik for Nærdemokrati er delt i 2.

For det første skal politikken fastlægge rammerne for, hvordan nærdemokratiet
skal fungere, herunder de formaliserede rammer for dialogen mellem lokalområderne
og det politiske system.

For det andet skal politikken fastlægge en række mål i forhold til lokalområderne.
I forlængelse heraf skal der peges på en række emner, der kan indgå i det
samarbejde og den dialog, der skal finde sted mellem lokalområderne og det
politiske system.

2 Rammer for nærdemokratiet

2.1 Definition af lokalområder

Politik for Nærdemokrati omfatter alle lokalområder i Esbjerg Kommune. Lokalområder
omfatter både landdistriktsområder inklusiv landsbyer, de større
byer i kommunen samt de forskellige områder af Esbjerg by.

I praksis vil de fleste lokalområder være defineret ud fra den geografi, der afgrænser
lokalrådene. Dog findes der områder i kommunen, der på nuværende
tidspunkt ikke er omfattet af lokalråd. Det drejer sig om Guldager, Hjerting,
Sønderris, Kvaglund og den indre Esbjerg by.

2.2 Lokal repræsentation

Tankegangen bag organiseringen af nærdemokratiet i Esbjerg Kommune er, at
lokalområderne skal have mulighed for at komme til orde overfor det politiske
system og dermed have mulighed for at fremføre de synspunkter, behov og problemer
lokalområdet har. Dette sker via de oprettede lokalråd. Lokalråd er samlebetegnelsen
for de lokale organisationer, der på et formaliseret grundlag mødes
med det politiske system.

Den lokale repræsentation er baseret på frivillighed fra lokalområdernes side.
Det betyder for det første, at lokalområderne selv definerer, hvordan lokalområdet
afgrænses. Dog kan et stort antal lokalråd medføre, at dialogen med lokalrådene
må organiseres på en sådan måde, at det er muligt for det politiske system
at afholde møderne med lokalrådene jf. afsnit 2.4.

For det andet er der indtil videre ikke opsat formelle krav til, hvordan lokalrådene
organiseres, herunder er der specielt ikke opstillet krav om, hvordan medlemmerne
af lokalrådene bliver valgt. Dog er det et krav, at lokalrådene sammensættes,
så de er repræsentative for deres lokalområde og derved kan fungere
som talerør overfor det politiske system.

Hvis det på sigt viser sig hensigtsmæssigt at fastlægge egentlige rammer med
hensyn til afgrænsning og organisering af lokalrådene, skal en sådan ændring
ske via inddragelse af lokalrådene.

2.3 Rammer for den lokale repræsentation

2.3.1 Rammer for lokalrådene

Høringsret

Lokalråd har en høringsret i forhold til kommunale tiltag, der har særlig betydning
for deres område. Et oplagt eksempel på høringsretten er, hvis der skal
udarbejdes/ændres en lokalplan i lokalområdet. Her er kommunen forpligtiget
til at sende forslaget direkte til høring i lokalrådet.

Hertil kommer retten til dialog med det politiske system jf. afsnit 2.4

Ingen kompetence

Lokalrådene er ikke tillagt beslutningskompetence for kommunale forhold. Lokalrådene
kan via dialog og høring fremføre argumenter for, hvorfor en bestemt
beslutning bør træffes, men det er byrådet, der træffer beslutningen.

Lokalrådenes økonomi

Lokalrådene får et årligt tilskud. Tilskuddet er beregnet til at dække afholdelse
af møder samt kursusvirksomhed for medlemmerne af lokalrådet. Størrelsen af
tilskuddet fastsættes årligt ved kommunens budgetlægning.

For nuværende udgør tilskuddet kr. 4.000 kr. pr. lokalråd samt 2 kr. pr. lokal
indbygger. Dog kan det samlede tilskud maksimalt udgøre 12.000 kr. pr. lokalråd.

Ingen kontingentbetaling

Lokalrådene skal repræsentere hele lokalområdet. Det betyder, at der ikke må
være tale om, at beboerne i lokalområdet skal betale kontingent til lokalrådet.

2.3.2 Politisk forankring

Nærdemokratiet er forankret i Økonomiudvalget. Dvs., at det er Økonomiudvalget,
der afholder møder med lokalrådene, og det er Økonomiudvalget, der
har ansvaret for Politik for Nærdemokrati.

2.3.3 Administrativ forankring

Byrådssekretariatet har på direktionens vegne det administrative ansvar for arbejdet
med nærdemokrati. Herunder har Byrådssekretariatet ansvar for, at der
udpeges medarbejdere på direktørområderne, der fungerer som kontaktpersoner
til lokalrådene inden for hver enkelt direktørområdes fagområde.

2.4 Dialogen med kommunalbestyrelsen

2.4.1 Økonomiudvalget

Udgangspunktet er, at alle lokalråd mødes 1 gang årligt med Økonomiudvalget.
Dog har Mandø særstatus og mødes med borgmesteren efter behov, dog maksimalt
1 gang årligt. Alle emner inden for kommunale forhold, der har betydning
for det enkelte lokalområde, kan drøftes på møderne.

Byrådssekretariatet har ansvar for i god tid inden mødet med et lokalråd at indkalde
emner til dagsordenen.

Det tilstræbes, at møderne afholdes så tidligt på året, at inputtene herfra kan
indgå i kommunens budgetlægning.

2.4.2 Fagudvalgene

Fagudvalgenes kontakt til og dialog med lokalområderne går dels via institutionsområdet,
hvor brugerbestyrelser er en dialogpartner til det konkrete fagudvalg.
Der drejer sig om skoler, daginstitutioner og ældrecentre. Dels kan fagudvalgene
afholde møder med lokalrådene om helt konkrete faglige spørgsmål.
Repræsentanter fra administrationen i Vej & Park holder årlige møder med lokalrådene
forud for deres møder med Økonomiudvalget, hvor mindre emner og
problemstillinger drøftes.

Om efteråret har Teknik & Forsyningsudvalget en besigtigelsestur, hvor en stor
del af emnerne udspringer fra lokalrådenes møder med Økonomiudvalget.

Der kan opstå overlap i forhold til, hvad brugerbestyrelserne og lokalrådene
drøfter med det politiske system.

2.4.3 Ad hoc dialog

Ved særlige behov kan der arrangeres møder mellem lokalrådene og repræsentanter
fra det politiske system eller administrationen.

Desuden kan lokalrådene løbende føre dialog med byrådets medlemmer samt
administrationen.

3 Indhold i nærdemokratiet

3.1 Mål for lokalområderne

Der er fastsat en række mål for lokalområderne, som Politik for Nærdemokrati
skal medvirke til at opfylde.

Målene for lokalområderne er:

Lokalområderne skal være attraktive steder at bo for alle aldersgrupper
Lokalområderne skal have et velfungerende og afpasset udbud af aktiviteter og services.
Lokalområderne skal fastholde udviklingen, beskæftigelsen og bosætningen
Lokalområderne skal udvikles i respekt for den eksisterende kultur, natur og miljø
Infrastrukturen skal understøtte muligheden for lokalområdernes udvikling

Nogle af målene har større relevans for visse typer af lokalområder end for andre
typer af lokalområder. Heri ligger, at det politiske system og lokalområderne
skal samarbejde om at iværksætte indsatser, der er tilpasset til det enkelte
lokalområde.

En vej til opfyldelsen af målene er via de beslutninger, der bliver truffet på baggrund
af møderne mellem lokalrådene og Økonomiudvalget. Et vigtigt element i
denne forbindelse er indarbejdelse i budgettet af forslag til tiltag i lokalområderne

3.2 Temaer i politikken for lokalområder

Temaerne afspejler i vid udstrækning målene for lokalområderne. Hensigten
med temaerne er at angive nogle væsentlige emner i samarbejdet og dialogen
mellem lokalområderne og det politiske system. Samtidig er der i Esbjerg
Kommunes hovedstrukturdel1 beskrevet politiske mål inden for hvert af temaerne.

1 Hovedstrukturdelen er den del af kommuneplanen, hvor de overordnede politiske målsætninger
for forskellige kommunale temaer og områder fremgår. Dette ledsages af nærmere beskrivelser
af planer og retningslinjer samt kortbilag for temaerne og områderne.

ne, og det er et krav til denne politik, at den er i overensstemmelse med de politiske
mål, der fremgår af kommuneplanens hovedstrukturdel.

På tilsvarende måde skal målene og temaerne koordineres med de mål, retningslinjer
med mere, der findes i anden planlægning i Esbjerg Kommune. Der kan
f.eks. være tale om sektorplaner, lokalplaner, byggemodningsplaner med mere.

Et andet væsentligt aspekt i forhold til temaerne er, at der på sigt udarbejdes
mere konkrete retningslinjer og handlinger for, hvad kommunen fremover forpligter
sig til inden for de forskellige temaer, jf. afsnit 4

3.2.1 Bosætning

Det overordnede politiske mål med bosætningen i Esbjerg Kommune er at sikre
attraktive boligområder i alle lokalområder i kommunen.

Dette skal bl.a. ske ved et geografisk varieret udbud af byggemuligheder i hele
kommunen. Dog skal udbuddet af byggemuligheder tilpasses den efterspørgsel,
der findes. Desuden skal planlægningen og udbygningen af boligområder afvejes
i forhold til eksisterende boligområder og servicetilbud.

Beboernes trivsel og tryghed skal styrkes ved at skabe alsidige og oplevelsesrige
bolig- og bymiljøer, hvor der er tilbud og muligheder for alle aldersgrupper.

3.2.2 Erhverv

For at sikre økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst skal der i lokalområderne
etableres mulighed for erhverv, der er afpasset til det enkelte lokalområde.
Dette skal ske i samarbejde med det enkelte lokalområde/lokalråd.

Desuden skal der arbejdes mod, at der i lokalområdet etableres en infrastruktur,
der understøtter den erhvervsudvikling, der ønskes/planlægges for det enkelte
lokalområde.

3.2.3 Trafik

Trafikken skal overordnet set medvirke til at opfylde de mål og behov, der er i
det enkelte lokalområde.

Her ud over er det et mål at begrænse de negative konsekvenser af trafikken i
forhold til både miljø og sikkerhed mest muligt for at skabe sunde og trygge
forhold for befolkningen.
Dette skal bl.a. ske ved at fremme miljøvenlige transportformer, forbedre forholdene
for cyklisterne, sikre at den kollektive trafik udgør et attraktivt transport
alternativ og øge trafiksikkerheden.

3.2.4 Lokale servicetilbud

Et afgørende element i lokalområdernes liv og udvikling er udbuddet af kommunale
services i området.

Udbuddet af kommunale servicetilbud i lokalområderne skal ske på et befolkningsmæssigt
bæredygtigt grundlag herunder, at den enkelte service har et omfang,
der medfører, at der kan opretholdes et bæredygtigt fagligt niveau. På
denne baggrund skal der arbejdes mod at fastholde services som f.eks. skoler,
børnepasning og ældrepleje/plejehjem i lokalområder.

3.2.5 Kultur og fritid

Det skal skabes spændende aktiviteter indenfor kultur- og fritidsområdet i lokalområderne,
hvilket skal være med til at fastholde eller udvikle områderne
som levende lokalsamfund med stærke lokale netværk.

Et godt og varieret udbud af kultur- og fritidsaktiviteter i lokalområderne fordrer,
at der dels stilles de nødvendige fysiske faciliteter til rådighed såsom lokaler,
baner og anlæg til fritidskulturelle formål samt at lokale initiativer understøttes.

Derfor skal de lokale kultur- og fritidsaktiviteter samt breddeidrætten fastholdes
eller udbygges primært inden for de nuværende rammer eller i tilknytning til
skoler.

I forbindelse med lokalplanlægning af nye boligområder sikres et alsidigt udbud
af aktiviteter.

3.2.6 Sikring af natur- og kulturværdier

Hvert lokalområde har sine egne natur- og kulturværdier. Bevarelsen af disse
værdier medvirker til opretholdelse af lokalområdernes særkende, hvilket har en
afledt rekreativ og bosætningsmæssig effekt.

På denne baggrund skal bevaringsværdige bygninger, bymiljøer og landskabelige
træk søges sikret.

4 Det videre arbejde med Politik for Nærdemokrati

Nærværende Politik for Nærdemokrati indeholder alene overordnede politiske
mål for de temaer der indgår i Politik for Nærdemokrati. Disse mål har det sigte
at medvirke til udviklingen af lokalområderne.

Det videre arbejde med Politik for Nærdemokrati skal ske med udbredt inddragelse
af lokalrådene.

Der er ikke aftalt evaluering af Politik for Nærdemokrati ud over den, der fandt
sted i 2009.

Nærdemokrati