Medarbejder-login

Handicappolitikken i Teknik & Miljø

Esbjerg Kommune har udarbejdet en handicappolitik, der blev vedtaget i byrådet i foråret 2010.

Politikken er retningsgivende indenfor fremtidens indsats på handicapområdet i kommunen. Politikken fastsætter en overordnet vision, mål og fokusområder for en række temaområder. Herved er handicappolitikken et værktøj, som giver borgere, politikere og de kommunale forvaltninger en fælles platform for at udvikle handicapområdet i kommunen.

Visionen for kommunen er at opnå realistiske, vellykkede mål for at udvikle Esbjerg Kommune til et tilgængeligt og inkluderende levested, hvor borgere med handicap har mulighed for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Således udtrykker handicappolitikken i Teknik & Miljø denne forvaltnings ønsker og vision for indsatsen på kort og lang sigt. Samtidig er det vigtigt at forstå, at arbejdet finder sted inden for de til enhver tid gældende budgetrammer. Læs mere om handicappolitikken.

Ud fra politikken er der udarbejdet temaområder i en handlingsplan, som rummer delmål og fokusområder for politikken. Her er Teknik & Miljøs formål at sikre, at der arbejdes med konkrete indsatser for at opnå de mål, der er fastsat inden for temaerne i handicappolitikken.

Temamål i Teknik & Miljø

En sammenhængende indsats;
• Det er målet, at borgere med handicap oplever at få et sammenhængende tilbud.

Kommunikation;
• Det er målet, at borgere med handicap oplever at have tilgængelighed i forhold til kommunikation og information.

Tilgængelighed;
• Det er målet, at borgere med handicap har bevægelsesfrihed og oplever de fysiske omgivelser som tilgængelige.

Det gør vi

I dag er handicappolitikken integreret i Teknik & Miljøs afdelinger, som kommer til udtryk i en lang række sagstyper. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan politikken er synlig i det daglige arbejde i de forskellige afdelinger.

Plan
Ejendomme

Vej & Park

Vores strategi

Vi ønsker at udbrede kendskabet til handicappolitikken i afdelingerne. Alle forvaltningerne i Esbjerg Kommune skal udarbejde en handicappolitik og når disse foreligger, vil de blive gjort tilgængelige nedenfor.

Når handicappolitikken for Teknik & Miljø bliver tilgængelig på kommunens hjemmeside, vil der ligeledes blive udarbejdet en pressemeddelelse.

Til dig som erhvervsdrivende

Som gerne vil bygge handicapvenligt.

Som tænker på de handicappede i det offentlige rum.

Lad dig endvidere inspirere på handicapområdet i Gågaderegulativet for Esbjerg Kommune.