Medarbejder-login

Politik for arbejdsmiljø

Formål

Formålet med Arbejdsmiljøpolitikken er:

  • At der gennem en forebyggende arbejdsmiljøindsats tilstræbes et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, for at fremme gode arbejdsforhold for medarbejderne ved Esbjerg kommune.
  • At den forebyggende arbejdsmiljøindsats bliver en naturlig del af tilrettelæggelsen af arbejdet på alle niveauer.
  • At alle medarbejdere informeres så den enkelte medarbejder er klar over, hvilke pligter og rettigheder, der påhviler medarbejderne i Esbjerg kommune for at opnå et optimalt arbejdsmiljø

Forudsætning

Esbjerg Kommune vil følge Arbejdsmiljøloven, og - under hensyntagen til de økonomiske muligheder - på en række områder gå videre end lovens minimumskrav.

Forventninger

For at opfylde politikkens mål forventes:

  • en løbende dialog mellem medarbejdere og ledere om arbejdsmiljøet
  • at den enkelte påtager sig ansvar for sig selv og i samarbejde med andre at bidrage til forbedringer
  • at alle ansatte medvirker til at nå målsætningen
  • at sikkerhedsorganisationen aktivt støtter de enkelte arbejdspladser

Esbjerg Kommune forventer at opfyldelse af politikkens mål vil medvirke til:

  • at sætte fokus på risikobetonede job
  • at undgå arbejdsulykker
  • at reducere arbejdsbetingede sygdomme og sygefravær

Indsatser

Hoved-MED drøfter en gang årligt den fremadrettede indsats på arbejdsmiljøområdet på baggrund af en status for det forgangne år.