Lærer søges til barselsvikariat Nordre Skole, Fortuna

Fortunaskolen, Nordre Skole Fortuna i Esbjerg Kommune søger pr. 1. januar 2019 eller snarest en lærer i et barselsvikariat til sommerferien, som brænder for elevernes læring og trivsel.
 
Stillingen er på 37 ugentlige timer.
 
Fortunaskolen består af 5 fysiske afdelinger med i alt ca. 1700 elever og 220 ansatte.
 
Nordre Skole Fortuna er en faseopdelt afdeling med indskoling, mellemtrin og udskoling samt en SFO. Afdelingen har i 0. – 9. klasse ca.  550 elever og der er ca. 60 medarbejdere.
 
Vi forventer at du:
  • er læreruddannet, med linjefag i Hjemkundskab og gerne dansk (dansk i 8 klasse og klasselærer). Timerne er i udskolingen.
  • vil fremme folkeskolereformens mål om, at alle elever skal lære mere og blive så dygtige, de kan
  • er anerkendende, troværdig og loyal i enhver henseende
  • bidrager til en hverdag med fokus på elevernes læring og trivsel
  • deltager aktivt i udviklingen af skolen
  • har gode kompetencer i forhold til det tværfaglige samt forældresamarbejdet
  • har gode kommunikationsegenskaber
  • kan anvende IT samt digitale læringsmidler i undervisningen. 

Du kan forvente at:
  • møde glade og forventningsfulde elever og forældre
  • få et spændende og alsidigt job med kompetente og arbejdsomme kollegaer
  • få kollegaer der er anerkendende, åbne og ærlige over for hinanden
  • møde en afdeling med høj faglighed
  • møde en bred vifte af samarbejdspartnere
  • komme på en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling. 
 
Vil du vide mere om stillingen og skolen, kan du kontakte afdelingsleder Jens Overgaard, på tlf. 76 16 94 63 / 20 52 87 05.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem KL og Lærernes Centralorganisation.
 
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres, og børneattest vil blive indhentet. 

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
 
For yderligere information om skolen, henvises til deres hjemmeside www.fortunaskolen.esbjergkommune.dk 

Ansøgningsfrist
Fredag den 26. oktober 2018
 
Der er planlagt ansættelsessamtaler i uge 44.
 
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
 

 

FAKTA

Arbejdstid
Fuldtid

Varighed
Vikariat

Ansøgningsfrist
26-10-2018 23:59

Tiltrædelse
1. januar 2019

KONTAKTPERSON

Pædagogisk leder for undervisningsdelen Jens Kristian Overgaard
Telefon 76 16 94 63 eller 20 52 87 05
© 2012 i Esbjerg Kommune