Lærer søges til fast stilling, 32 timer, til Bryndum Skole Aura

Bryndum Skole Aura søger snarest muligt og senest pr. 1. december 2018 en lærer i fast stilling 32 timer, som brænder for elevernes læring og trivsel.

Auraskolen består af 5 matrikler med i alt ca. 1950 elever og 190 ansatte.
Auraskolen er en ambitiøs skole karakteriseret ved masser af energi, stort engagement og lyst til udvikling. Skolens afdelinger har et tæt samarbejde med de lokale foreninger og ligger i grønne omgivelser tæt på strand, skov og engområder som nemt inddrages i undervisningen. Skoletjenestens tilbud Myrthue, Jernalderlandsbyen og Naturskolen ligger i gå og cykelafstand. Afdelingerne har tradition for et højt fagligt niveau og for at arbejde med det fælles ansvar i forhold til miljø, kultur og sundhedsfremme.
  
Vi søger en lærer i 37 timers fast stilling til 2. og 3. klassetrin med matematik, engelsk og N/T. Du skulle ligeledes gerne kunne varetage billedkunst på 2. klassetrin og madkundskab på 7. klassetrin.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Helene Dalsgaard på tlf. 21 53 99 30.

Vi forventer at du:
  • er læreruddannet.
  • vil fremme folkeskolereformens mål om, at alle elever skal lære mere og blive så dygtige, de kan
  • er anerkendende, troværdig og loyal i enhver henseende
  • bidrager til en hverdag med fokus på elevernes læring og trivsel
  • deltager aktivt i udviklingen af skolen
  • har gode kompetencer i forhold til det tværfaglige samt forældresamarbejdet
  • har gode kommunikationsegenskaber
  • kan anvende IT samt digitale læringsmidler i undervisningen. 

Du kan forvente at:
  • møde glade og forventningsfulde elever og forældre
  • få et spændende og alsidigt job med kompetente og arbejdsomme kollegaer
  • få kollegaer der er anerkendende, åbne og ærlige over for hinanden
  • møde en afdeling med høj faglighed
  • møde en bred vifte af samarbejdspartnere
  • komme på en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem KL og Lærernes Centralorganisation.
 
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres, og børneattest vil blive indhentet.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

For yderligere information om skolen, henvises til deres hjemmeside www.auraskolen.esbjergkommune.dk
 
Ansøgningsfrist
26. oktober 2018
 
Der er planlagt ansættelsessamtaler i starten af uge 44.
 
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

 

FAKTA

Arbejdstid
Deltid (over 21 timer)

Varighed
Fastansættelse

Ansøgningsfrist
26-10-2018 23:59

Tiltrædelse
1. december 2018

KONTAKTPERSON

Helene Dalsgaard
Telefon 21 53 99 30
© 2012 i Esbjerg Kommune