2 skolepædagoger søges til Ansgarskolen Vadehav

Ansgarskolen Vadehav i Esbjerg Kommune søger to skolepædagoger pr. 1. december 2018 eller snarest derefter, som brænder for elevernes alsidige udvikling, læring og trivsel. Vi ser meget gerne, at du er uddannet eller har erfaring inden for det specialpædagogiske felt og har lyst til at lægge kræfter i både det forebyggende og foregribende i samarbejde med team, elever og forældre. Du vil blive en del af skolens LKT-team.
 
Den ene stilling er på 37 ugentlige timer og med fastansættelse.
Den anden stilling er på 32 ugentlige timer og tidsbegrænset vikariat p.g.a sygefravær frem til udgangen af juni 2019.
 
Vadehavsskolen består af 4 fysiske afdelinger med i alt 1700 elever og 250 ansatte.
Ansgarskolen ligger midt i Ribe og rummer almen undervisning for 650 elever fra 0.-9. klasse, modtageklasser og en asylskole samt SFO og Klub. Der er ca. 75 ansatte i skole og SFO/Klub.
 
Skolen er placeret tæt på bymidte og lige ved siden af Ribe Fritidscenter og med gå- og cykelafstand til et hav af kulturelle og historiske pejlemærker for undervisningen. Derudover er byen rig på fritidsaktiviteter og selvstændige erhvervsdrivende samt børnehaver og et gymnasium, hvor mange af vores vigtige samarbejdspartnere er at finde.
 
Vadehavsskolens værdier er læring – livsduelighed – handlekraft og medborgerskab.
Vi tror på, at alle børn gør det bedste de kan – at vi skal se med børnene – og at vores kommunikation om og med børn er afgørende for, hvordan vi alle lykkes. Det er vigtige pejlemærker for det professionelle arbejde, som skole-pædagogen skal indgå i.
 
Derfor ser både skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse sig som vigtige medspillere til, at skolen kan lykkes med at være et sted, hvor læring og trivsel går op i en højere enhed.
 
Vi forventer at du:
  • Er pædagoguddannet
  • Vil fremme folkeskolereformens mål om, at alle elever skal lære mere og blive så dygtige, de kan
  • Er anerkendende, troværdig og loyal i enhver henseende
  • Bidrager til en hverdag med fokus på elevernes læring og trivsel
  • Deltager aktivt i udviklingen af skolen
  • Har gode kompetencer i forhold til det tværfaglige samt forældresamarbejdet
  • Har gode kommunikationsegenskaber
  • Kan anvende IT samt digitale læringsmidler i undervisningen.
 
Du kan forvente at:
  • Møde glade og forventningsfulde elever og forældre
  • Få et spændende og alsidigt job med kompetente og arbejdsomme kollegaer
  • Få kollegaer der er anerkendende, åbne og ærlige over for hinanden
  • Møde en afdeling med høj faglighed
  • Møde en bred vifte af samarbejdspartnere
  • Komme på en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling. 
 
Vil du vide mere om stillingen og skolen, kan du kontakte pædagogiske leder for undervisningen, Helle T. Nordland på tlf. 21 56 07 47 eller skoleleder, Anita Kallesøe Jørgensen på tlf. 21 37 92 42.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem KL og BUPL.
 
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres, og børneattest vil blive indhentet.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
 
For yderligere information om skolen, henvises til hjemmesiden www.vadehavsskolen.esbjergkommune.dk
 
Ansøgningsfrist
Mandag den 22. oktober 2018
 
Der er planlagt ansættelsessamtaler i uge 43.
 
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
 

 

FAKTA

Arbejdstid
Fuldtid

Varighed
Fastansættelse

Ansøgningsfrist
22-10-2018 23:59

Tiltrædelse
1. december 2018

KONTAKTPERSON

Helle Nordland eller Anita K. Jørgensen
Telefon 21 56 07 47 / 21 37 92 42
© 2012 i Esbjerg Kommune