3 lærere søges til Ansgarskolen Vadehav

Ansgarskolen Vadehav i Esbjerg Kommune søger tre lærere pr. 1. december 2018 eller snarest derefter, som brænder for elevernes læring og trivsel. Vi ser meget gerne, at du har kompetencer i dansk, dansk som andetsprog, tysk eller engelsk.
 
Stillingerne er alle på 37 ugentlige timer.
 
Vadehavsskolen består af 4 fysiske afdelinger med i alt 1700 elever og 250 ansatte.
 
Ansgarskolen ligger midt i Ribe og rummer almen undervisning for 650 elever fra 0.-9. klasse, modtageklasser og en asylskole samt SFO og Klub. Der er ca. 75 ansatte i skole og SFO/Klub.
 
Skolen er placeret tæt på bymidte og lige ved siden af Ribe Fritidscenter og med gå- og cykelafstand til et hav af kulturelle og historiske pejlemærker for undervisningen. Derudover er byen rig på fritidsaktiviteter og selvstændige erhvervsdrivende samt børnehaver og et gymnasium, hvor mange af vores vigtige samarbejdspartnere er at finde.
 
Vadehavsskolens værdier er læring – livsduelighed – handlekraft og medborgerskab.
Vi er optaget af, at børnenes skolegang skal medvirke til at give dem handlekompetencer og viden, som de kan anvende i de fællesskaber, de hver dag er en del af og som vores samfund bygger på.
 
Derfor ser både skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse sig som vigtige medspillere til, at skolen kan lykkes med at være et sted, hvor læring og trivsel går op i en højere enhed. 
 
Vi forventer at du:
  • Er læreruddannet, gerne med linjefag i dansk indskoling/mellemtrin, tysk, dansk som andetsprog, engelsk og evt. har uddannelse som læsevejleder
  • Vil fremme folkeskolereformens mål om, at alle elever skal lære mere og blive så dygtige, de kan
  • Er anerkendende, troværdig og loyal i enhver henseende
  • Bidrager til en hverdag med fokus på elevernes læring og trivsel
  • Deltager aktivt i udviklingen af skolen
  • Har gode kompetencer i forhold til det tværfaglige samt forældresamarbejdet
  • Har gode kommunikationsegenskaber
  • Kan anvende IT samt digitale læringsmidler i undervisningen.
 
Du kan forvente at:
  • Møde glade og forventningsfulde elever og forældre
  • Få et spændende og alsidigt job med kompetente og arbejdsomme kollegaer
  • Få kollegaer der er anerkendende, åbne og ærlige over for hinanden
  • Møde en afdeling med høj faglighed
  • Møde en bred vifte af samarbejdspartnere
  • Komme på en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling. 
 
Vil du vide mere om stillingen og skolen, kan du kontakte pædagogiske leder for undervisningen, Helle T. Nordland på tlf. 21 56 07 47 eller skoleleder, Anita Kallesøe Jørgensen på tlf. 21 37 92 42.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem KL og Lærernes Centralorganisation.
 
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres, og børneattest vil blive indhentet.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
 
For yderligere information om skolen, henvises til hjemmesiden www.vadehavsskolen.esbjergkommune.dk
 
Ansøgningsfrist
Mandag den 22. oktober 2018
 
Der er planlagt ansættelsessamtaler i uge 43.
 
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

 

FAKTA

Arbejdstid
Fuldtid

Varighed
Fastansættelse

Ansøgningsfrist
22-10-2018 23:59

Tiltrædelse
1. december 2018

KONTAKTPERSON

Anita K. Jørgensen og Helle Nordland
Telefon 21 37 92 42 / 21 56 07 47
© 2012 i Esbjerg Kommune