Sygeplejerske til Team Ribe - vikariat

Har du lyst til at være en del af Sygeplejen i Ribe? Så har du nu chancen.
 
Hjemmesygeplejen i Ribe søger en sygeplejerske til et 1-års vikariat fra den 1. december 2018 eller snarest. Stillingen er en 30 timers stilling primært i dagvagt og med vagt hver 3. weekend.
 
Vi kan tilbyde et selvstændigt job med mange forskellige sygeplejefaglige opgaver. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tankegang med fokus på at understøtte borgerens egenomsorg.
 
Som en del af udeteamet og med fokus på kerneopgaven, vil nogle af dine opgaver være:
  • Udføre sygeplejeopgaver hos borgere i eget hjem.
  • Sikre kontinuitet og kvalitet i opgavevaretagelsen.
  • Sikre det koordinerende og sammenhængende forløb i forhold til komplekse borgerforløb.
  • Foretage sygeplejefaglig udredning og hermed vurdere borgernes behov og problemstillinger.
  • Planlægge og varetage undervisning af SSA og SSH med fokus på kompetenceudvikling. Dette kan foregå både som faglig sparring, sidemandsoplæring og formaliseret undervisning.
  • Deltage i relevante møder og faglig undervisning.
  • Medvirke til at sikre god faglig dokumentation.
 
Vi forventer, at du:
  • Med en positiv holdning deltager i udviklingen af den kommunale hjemmesygepleje.
  • Er engageret og har fokus på sygepleje med høj kvalitet.
  • Arbejder opsøgende og bidrager med nye tanker og initiativer.
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver.
  • Er positiv og fleksibel i forhold til opgaveløsningen.
  • Arbejder for et godt arbejdsmiljø, hvor både respekt, tillid, fleksibilitet og en ”fælles ånd” er væsentlige parametre i vores enhed, således vi skaber et godt samarbejde.
 
Kørekort er et krav.
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Lene Iversen på mobil 21 65 58 64 eller på mail leiv@esbjergkommune.dk.
 
Alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og DSR.
 
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
 
 
Ansøgningsfrist
19. oktober 2018
 
Samtaler forventes afholdt sidst i uge 43.
 
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
 
 

 

FAKTA

Arbejdstid
Deltid (over 21 timer)

Varighed
Vikariat

Ansøgningsfrist
19-10-2018 23:59

Tiltrædelse
1. december 2018

KONTAKTPERSON

Teamleder Lene Iversen
Telefon 21 65 58 64
© 2012 i Esbjerg Kommune