Bypyloner

HVAD VIL DU?

(bemærk at der er særlige regler for, hvem der kan bestille annoncer - se nedenfor)

Esbjerg Kommune har i alt syv digitale infostandere (byplaner). De er placeret ved de fem største indfaldsveje til Esbjerg by og nord og syd for Ribe.

Skærmene bruges til at markedsføre større events i Esbjerg Kommune, og de skal være med til at styrke sammenhængskraften i hele kommunen. 

I Esbjerg lægges der i udvælgelsen af events vægt på, at det skal understøtte markedsføringen af Esbjerg som energiby og et godt sted at leve. I Ribe vil der være stor fokus på, at de annoncerede emner på skærmene støtter op om byens branding som områdets største kulturby. Både ripensere og de ca. en million turister, der hvert år besøger byen, skal opleve at skærmene giver dem relevante informationer. 

I både Esbjerg og Ribe skeles der til om emner understøtter indsatsområderne i Vision 2020, og derfor kan der for eksempel både vises emner, der relatere til storby og til særlige oplevelser i naturen eller de mindre byer. 

Skærmene kan også bruges til nødvendige serviceoplysninger. 

Der vises større arrangementer som for eksempel Esbjerg Festuge, koncerter, Peters Jul, store sportsbegivenheder, Tall Ships Races og kulturelle arrangementer, der enten har stor volumen eller som en unik karakter. 

Hvordan vises annoncerne?

Annoncerne vises enkeltvis i 10 sek. ad gangen. Skift mellem annoncerne sker ved langsom op- og nedblænding. Dette sker af hensyn til trafiksikkerheden.

Skiltene er slukket mellem kl. 1.00 og 5.00 hver dag.

Der tages forbehold for tekniske nedbrud, som kan medføre, at skiltene er ude af drift i kortere perioder. Dette betragtes som force majeure.

Hvor står skiltene?

Bypylonerne er placeret ved de største indfaldsveje til Esbjerg by og nord og syd for Ribe.

Hvad kan der annonceres for?

Der lægges vægt på, at arrangementer og begivenheder skal være af væsentlig karakter med en bred almen interesse og med offentlig adgang.

Det er kun muligt at booke annoncer på de digitale bypyloner, som omhandler:

  • kultur- og sportsarrangementer, udstillinger, konferencer o.lign.
  • turistarrangementer
  • store handelsarrangementer
  • generel borgerinformation
  • trafikinformation.

Der må ikke annonceres for produkter og private arrangementer.

Esbjerg Kommune forbeholder sig ret til at vurdere, om et arrangement eller en begivenhed kan annonceres på bypylonerne. Arrangementer, der finder sted uden for Esbjerg Kommune, vil som hovedregel blive afvist.

Tilladelse til annoncesponsor

Det er ikke tilladt for en annoncør på bypylonerne at benytte kommercielle "sponsorer”.

Pris og booking af plads på bypylonerne

Pr. 1. oktober 2016 er priserne per uge:

5 bypyloner i Esbjerg = 2000,- kr.

2 bypyloner i Ribe = 1000,- kr.

7 bypyloner i Esbjerg og Ribe = 2500,- kr.

Annoncemateriale

Udfyld bestillingsformularen, så får du en bekræftelse på, at vi har modtaget din booking.

Send dit mannoncemateriale  senest 2 uger før det skal være online. 

Du leverer annoncemateriale. Annoncen opsættes som et helt billede i formaterne JPEG, GIF, PNG eller BMP.

Opløsningen: 8,47 x 12,7 centimeters
300 pixels inch

Gode råd om annoncer

  • Tænk i korte og enkle budskaber – det er begrænset, hvor meget tekst de forbipasserende kan nå at læse
  • Lys tekst fungerer godt på mørk/farvet baggrund
  • Brug stor kontrast
  • Brug stor skriftstørrelse – minimum punktstørrelse 30
  • Undgå store, lyse felter
  • Ønsker du en lys baggrund, så undgå at lave den helt hvid. Vi har erfaring med, at en 100 % hvid baggrund kommer til at lyse så kraftigt, at teksten bliver meget utydelig, uanset hvor stor skrift, man arbejder med
  • Når annoncen er produceret, er det en god idé at se på det i halv størrelse. Hvis annoncen fungerer i denne størrelse, fungerer det med stor sandsynlighed også på bypylonerne

Kontakt

Fællesforvaltningen
Kommunikation
Tina Christensen
Tlf. 7616 1008
Email: tic1@esbjergkommune.dk  

© 2012 i Esbjerg Kommune