Digital signatur til virksomheder



Digital signatur til virksomheder
Din digitale signatur giver din virksomhed mulighed for at kommunikere elektronisk med myndigheder, virksomheder eller privatpersoner på en sikker måde.
Virksomheden kan vælge at bestille en virksomhedssignatur eller medarbejdersignaturer.
Ulempen ved medarbejdersignaturer er, at disse knytter sig til den enkelte medarbejder, og mails sendt til den pågældende kan ikke åbnes i tilfælde af, at medarbejderen ikke er i virksomheden mere.
Sendes der derimod til virksomhedens centrale sikre postkasse (virksomhedscertifikatet), har virksomheden mulighed for, at flere medarbejdere kan aflæse disse mails og dermed sagsbehandle på dem.
Læs mere om medarbejdersignaturer – bestilling og installation på nemid.nu.
Sikker mail via mail-klient (f.eks. Outlook)
For at kunne sende sikre mails skal du konfigurere dit mail-program til at benytte din signatur. Vejledning til dette kan du se på nets-danID.dk. Bemærk at der er forskellige vejledninger, alt efter hvilket mail-program du benytter.
For at kunne kommunikere med Esbjerg Kommune via sikker post, skal du som det første have Esbjerg Kommunes offentlig nøgle i dit adressekartotek.
Den kan du hente her.
Klik på Åbn og derefter Gem og luk.
Den kan du hente her.
Klik på Åbn og derefter Gem og luk.
Derefter skal du sende en sikker e-mail til kommunens sikre postkasse raadhuset-sikkerpost@esbjergkommune.dk, så kommunen får oprettet din virksomhed i adressebogen.
Når dette er sket, kan dine medarbejdere fremover kommunikere sikkert med Esbjerg Kommune.
Sikker mail hvis du har en webmail (f.eks. gmail eller hotmail)
For at kunne kommunikere sikkert med Esbjerg Kommune skal du bruge vores eKontakt formular.
Den giver dig mulighed for at indsende en sikker mail til én af vore forvaltninger eller du kan vælge at sende til vores overordnede postkasse.
Når du klikker på Send-knappen i formularen bliver du bedt om at underskrive med din medarbejdersignatur.
Hvis du har spørgsmål, kan du måske finde svaret på nemid.nu.
Ellers kontakt NemID´s support på 80 30 70 50.


