Aktindsigt og adgang til sager i Esbjerg Kommune

Offentlighedsloven sikrer, at alle borgere og medier kan få aktindsigt i sager, som behandles i den offentlige forvaltning. Loven sikrer dermed, at interesserede kan følge med i sagsbehandlingen og kontrollere, at forvaltningen udfører sit arbejde korrekt.

Mere åbenhed i den offentlige forvaltning
Esbjerg Kommune giver løbende aktindsigt i en lang række forskellige sager. Derfor har kommunen valgt fremover at give adgang til sager, der er givet aktindsigt i, gennem et offentligt arkiv, WebLager® Det vil gøre det endnu lettere at følge arbejdet i den offentlige forvaltning. Samtidig åbnes der for adgang til alle Esbjerg Kommunes byggesager.

Dette gør man blandt andet for at underbygge og øge tilliden til arbejdet i Esbjerg Kommune.

Sådan foregår det
Når Esbjerg Kommune modtager en anmodning om aktindsigt, vil besvarelsen og de dokumenter, der er blevet givet aktindsigt i, efterfølgende blive offentliggjort i arkivet WebLager®.

Ved efterfølgende anmodninger om aktindsigt i sager, der allerede er offentliggjort, vil ansøgeren blive henvist til WebLager®.

Personfølsomme oplysninger og borgersager offentliggøres ikke
I arkivet vil det ikke være muligt at finde sager, som indeholder personfølsomme oplysninger, eller som omhandler borgere. Samtidig vil interne arbejdsdokumenter heller ikke fremgå.

De sager, der offentliggøres, er sager, som alle borgere og medier uden videre vil kunne få aktindsigt i. Esbjerg Kommune arbejder samtidig hen imod, at alle interesserede fremover selv vil kunne lave en søgning for at fremfinde relevante sager og dokumenter, uden at de behøver at ansøge om aktindsigt.

Kontakt

Digitalisering & It
Skriv til os via Digital Post
(husk at have dit NemID parat)

© 2012 i Esbjerg Kommune