Udeservering



Udeservering
Ønsker du i forbindelse med en restaurationsvirksomhed, at etablere udeservering kan det først ske når du har ejerens accept og godkendelser fra visse myndigheder.
Sker udeserveringen på offentlige veje og pladser, skal du indhente tilladelse fra:
Teknik & Miljø,Vej & Park
Frodesgade 30,6700 Esbjerg
Tlf. 7616 1616,Fax. 7616 1561
E-mail: vejogpark@esbjergkommune.dk
Du skal være opmærksom på, at der, for en del af kommunens gågader, er udarbejdet regulativer for brug af gågadearealet. Få mere information om udeservering og regulativ for brug af gågadearealet, Skolegade under læs mere til højre på siden.
Sker udeserveringen på private arealer, gårdhaver m.v, skal du indhente tilladelse fra:
Teknik og Miljø, Byggeri
Torvegade 74, 6700 Esbjerg
Tlf. 7616 1616, Fax 7616 1320
E-Mail: plan@esbjergkommune.dk
Du skal huske, at når du ansøger, skal der altid vedlægges tegning over arealet med bordopstilling m.v.
I forbindelse med en tilladelse vil du altid få oplyst ordensregler, du skal følge, eventuelt tidspunkt for udeserveringen eller hvor meget støj, der må være fra stedet på forskellige tidspunkter.
Har en tidligere indehaver af et serveringssted fået en tilladelse og anvendelsen fortsætter umiddelbart efter overtagelsen, kan denne tilladelse lægges til grund for fortsat drift.
Du skal altid have hele din totale virksomhed godkendt af fødevaremyndighederne. Dette gælder ligeledes for omfanget af udeserveringen.
Du skal selv sørge for at have de fornødne godkendelser fra øvrige myndigheder.


