Mobilt gadesalg

Læs om mobilt gadesalg op offentlige arealer

I Esbjerg Kommune kan du med tilladelse drive gadesalg fra mobile salgsenheder som fx. kaffeknallerter og foodtrucks på offentlige pladser, torve, fortove bredere end 2 meter, pladslignende gadearealer samt i grønne områder.

Ønsker du at drive mobilt gadesalg på offentlige veje og pladser, kan du ansøge om tilladelse fra Esbjerg Kommune, Vej & Park, via HVAD VIL DU menuen i toppen af siden. Inden du ansøger, skal du være indforstået med vilkårene for mobilt gadesalg i Esbjerg Kommune, der bla. beskriver hvad og hvor, der må drives mobilt gadesalg samt krav til renhold mv.

Det tager ca. 5 arbejdsdage at få en tilladelse, som efterfølgende sendes med posten eller afhentes hos Vej & Park, Frodesgade 30, 6700 Esbjerg. Tilladelsen kommer sammen med et klistermærke. Du skal altid medbringe tilladelsen, og klistermærket skal sidde påklæbet synligt på vognen.

Vær desuden opmærksom på, at du selv har ansvaret for at indhente tilladelser fra alle relevante myndigheder.

Særligt om gågadearealer

Du skal være opmærksom på, at der, for en del af kommunens gågader, er udarbejdet regulativer for brug af arealerne, herunder Skolegade og Kongensgade med sidegader i Esbjerg samt Domkirkepladsen og gågaden i Ribe.

Få mere information om regulativer for brug af gågadearealerne i Esbjerg og Ribe under "læs mere" til højre på siden.

Kontakt

Teknik & Miljø
Vej & Park
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16

Skriv til Vej & Park

Skriv til Vej & Park (NemID)
 

 

© 2012 i Esbjerg Kommune
>