Varsling afskedigelse



Varsling ved større afskedigelser
Hvornår skal der varsles?
Kommer din virksomhed i den situation, at I må afskedige en række
medarbejdere eller eventuelt helt lukke, tilbyder Beskæftigelsesregion
Syddanmark en række serviceydelser.
Der skal ske varsling, hvis virksomheden inden for en periode på
30 dage påtænker at afskedige:
- Mindst 10 personer i virksomheder, der normalt beskæftiger
mellem 20 og 100 lønmodtagere - Mindst 10 % af lønmodtagerne i en virksomhed, som normalt
beskæftiger mellem 100 og 300 lønmodtagere - Mindst 30 personer i virksomheder, der beskæftiger over
300 lønmodtagere
Hvis der afskediges mindst 5 lønmodtagere, skal der i opgørelsen af antallet
medregnes de lønmodtagere, som på baggrund af særlige fratrædelsesvilkår
selv opsiger deres job.
I sådanne tilfælde gælder særlige regler:
Virksomheden er forpligtet til at informere det regionale Beskæftigelsesråd
om afskedigelserne:
- Virksomheden er forpligtet til at forhandle med medarbejderne med
henblik på at undgå/afbøde virkningerne af afskedigelserne - Der gælder særlige opsigelsesfrister
Står en virksomhed over for at skulle afskedige medarbejdere i et omfang,
hvor varslingslovens bestemmelser gælder, skal virksomheden hurtigst
muligt kontakte:
Det Regionale Beskæftigelsesråd
Dannebrogsgade 3, 2. sal,
5000 Odense C
Tlf.: 7222 3800
Fax: 7222 3810
Mail: brsyd@ams.dk
Beskæftigelsesregion Syddanmark har ansvaret for at informere Jobcenter Esbjerg.
Hvad tilbydes virksomheden og de afskedigede medarbejdere?
- Rådgivning og praktisk bistand om varslingsloven
- Vejledning og information om andre beskæftigelsesmuligheder for de afskedigede
- Vejledning og information om mulighed for etablering af f.eks vejledningsforløb,
jobrotationsprojekter, efteruddannelse/omskoling af de fyringstruede - Vejledning og information i forhold til støttemuligheder i forskellige puljeordninger
Du kan læse om varsling ved større afskedigelser på Beskæftigelsesregionens hjemmeside.


