Værgemål

Hvad er værgemål

Når en person kommer under værgemål, betyder det, at en værge kan træffe beslutning på vegne af denne person. Det er oftest beslutninger om økonomiske spørgsmål.

Hvis personen på grund af sin lidelse laver aftaler til skade for hendes eller hans økonomi, fx køber dyre ting, som hun eller han ikke har brug for, er disse aftaler gyldige. Hvis der er behov for at beskytte personen mod disse dispositioner, kan Statsforvaltningerne fratage ham eller hende den retlige handleevne.

Hvem kan have behov for værgemål

Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, hvis en person skal have en værge. Hvis den pågældende ikke selv kan give samtykke til at komme under værgemål, må der ikke være nogen tvivl om, at alle betingelserne er opfyldt.

• der skal være tale om sindssygdom (herunder svær demens), hæmmet psykisk udvikling eller anden form for svækket helbred. Personen skal på grund af denne lidelse være ude af stand til at tage vare på sine egne anliggender.
• der skal være behov for en værge. Det er ikke alle, der lider af en af de ovenstående lidelser, der har behov for en værge.

Hvis personen selv beder om værgemål, er betingelserne ikke så strenge. Det er Statsforvaltningen, der træffer beslutningen om værgemål.

Hvem kan få værge (nyt vindue)

Samværgemål

En person, der er under værgemål, træffer beslutninger sammen med sin værge. Personen er fortsat myndig. Dette kaldes samværgemål.

Der kan iværksættes samværgemål for en person, der på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende tilstand, har behov for hjælp til at administrere sin formue eller varetage andre økonomiske anliggender. Personen skal altid selv bede om samværgemålet.

• Samværgemålet kan begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender.
• Statsforvaltningerne fører ikke tilsyn med samværgemål.
• Samværgemål benyttes ikke så ofte i praksis.

Hvad omfatter et værgemål

Værgemålet kan begrænses til at angå en del af personens formue, mens fx indtægterne fra en pension ikke er omfattet. Værgemålet kan tidsbegrænses, hvis fx tilstanden er midlertidig.

Hvis forholdene ændrer sig, så der ikke længere er behov for så omfattende et værgemål, skal værgemålet ændres.

Hvis den pågældendes økonomiske interesser er i fare for at blive forringet eller udnyttet, så kan den retlige handleevne fratages. Når en person er frataget handleevnen, er han eller hun umyndig, og kan ikke selv forpligte sig ved aftaler eller råde over sin formue.

Det er retten, der træffer beslutning om, at en person skal have frataget den retlige handleevne.

Hvem kan søge om værgemål

Følgende kan søge om værgemål hos statsforvaltningen:

• den pågældende selv
• dennes ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de nærmeste
• værgen eller en særlig værge
• kommunalbestyrelsen
• amtsrådet
• politimesteren (politidirektøren).

Hvordan ansøger man om værgemål

Du skal sende en ansøgning til den Statsforvaltningen, hvor personen, der ønskes under værgemål, bor.

Når Statsforvaltningen modtager en anmodning om værgemål, sendes der  en orientering til personen, der ønskes under værgemål.

Derefter beder Statsforvaltningen personens læge om en udtalelse. Lægen skal lave en udtalelse, så Statsforvaltningen kan vurdere, om den pågældende har en lidelse, der kan begrunde værgemål.  

Hvis den pågældende bor på institution, henter Statsforvaltningen også en udtalelse fra institutionen.

De pårørende vil også blive underrettet.

Statsforvaltningen vil normalt tage en samtale med den foreslåede værge. Det samme gælder personen, der ønskes under værgemål, hvis personen er i stand til at udtale sig om sagen.

Når Statsforvaltningen har modtaget en udtalelse fra læge og fra institution, underretter Statsforvaltningen personen, der ønskes under værgemål om indholdet af udtalelserne. Han eller hun har så mulighed for at komme med bemærkninger. Statsforvaltningen er herefter normalt klar til at træffe afgørelse om værgemål.

Hvis Statsforvaltningen finder det betænkeligt at behandle sagen, sendes den videre til retten. Det gælder fx, hvis den, der ønskes under værgemål, protesterer mod det.

Når Statsforvaltningen har besluttet, at en person skal under værgemål, beskikker Statsforvaltningen en værge. I de fleste tilfælde er det en af de nærmeste pårørende, der beskikkes som værge. Det kan fx være én af børnene, søskende eller en af forældrene. Er der ikke nogen pårørende eller andre, der kan påtage sig værgemålet, har Statsforvaltningen en række faste værger. En fast værge kan være en advokat.

At være værge

Værgen skal varetage interesserne for personen, der er under værgemål. Værgen skal sørge for, at formuen bevares og giver rimeligt udbytte. Værgen skal sørge for, at indtægterne bruges til gavn for personen, der er under værgemål. Som værge er du ansvarlig for:

• anbringelse af formuen i en godkendt forvaltningsafdeling
• ansøge Statsforvaltningen om forbrug af formuen
• større gaver, som Statsforvaltningen skal godkende
• aflægge regnskab
• indhente godkendelse fra Statsforvaltningen i forbindelse med køb og salg af ejendom
• indhente godkendelse fra Statsforvaltningen i forbindelse med gældstiftelse.

Der gælder særlige regler, hvis personen under værgemål er gift, og værgen er en anden end ægtefællen. I disse tilfælde administreres værgemålet af værgen sammen med den ægtefælle, der ikke er under værgemål. Sådanne værgemål er ikke under Statsforvaltningens tilsyn. Der skal ikke indsendes regnskab, og der skal ikke indhentes godkendelse hos Statsforvaltningen til særlige dispositioner.

Statsforvaltningerne om værgens rettigheder og pligter (nyt vindue)

Civilstyrelsens Værgevejledning om værgens rettigheder og pligter (pdf) (nyt vindue)

Civilstyrelsens fortegnelse over godkendte forvaltningsafdelinger (pdf) (nyt vindue)

Værgemålsloven (nyt vindue)

Værgemål for mindreårige

For mindreårige er det den, der har forældremyndigheden, der er værge. Har forældrene fælles forældremyndighed, er begge normalt værger. De handler sammen på den mindreåriges vegne. Hvis den ene værge er midlertidigt forhindret, kan den anden værge træffe beslutninger alene, hvis beslutningen ikke kan udsættes. Er værgerne uenige, træffes afgørelse af Statsforvaltningen. Afgørelse træffes af den Statsforvaltning, hvor den, der er under værgemål, bor.

Statsforvaltningerne om gifte personer under værgemål (nyt vindue)

Værgemålsloven (nyt vindue)

Klagemuligheder

Statsforvaltningens afgørelse af, om en person skal under værgemål, kan inden fire uger efter, der er givet underretning om afgørelse, indbringes for retten. Sagen kan bringes for retten af de samme personer og myndigheder, der kan anmode om værgemål.

Anmodningen skal sendes til Statsforvaltningen, der sender sagen til retten.

Du kan klage over Statsforvaltningens afgørelse til Civilstyrelsen. Klagen sendes til Statsforvaltningen, der videresender klagen samt sagens akter til Civilstyrelsen.

Civilstyrelsen (nyt vindue)

Besøgsadresse:Statsforvaltningen SyddanmarkStoretorv 106200AabenraaTlf: 72567900Fax: 74628409E-Post: syddanmark@statsforvaltning.dkÅbningstider:Det kan oplyses, at statsforvaltningens telefoner er meget belastet den første hverdag efter en weekend og en helligdag Telefontid:ma-on 9-12, to 12-15, fr 9-12Se flere oplysninger om Statsforvaltningen SyddanmarkVis på kort (nyt vindue)

Arveloven (nyt vindue)

Værgemålsloven (nyt vindue)

På andre sider

Statsforvaltningerne om værgemål (nyt vindue)

Civilstyrelsen om godkendte forvaltningsafdelninger (nyt vindue)

• Fortegnelse over aktiver og passiver (værgemål)
• Ansøg om værgemål
• Lægeerklæring vedrørende værgemål
• Udbetaling af midler, der tilhører en person under værgemål