Visitation og myndighed

Hvis du ansøger om at benytte dig af en række af Esbjerg Kommunes tilbud på voksenområdet skal du gennem en visitation, hvor du taler med en rådgiver.

Der visiteres til tilbuddene under Social & Tilbud fra myndighedsafdelingen Voksen Rådgivning & Visitation. Visitation på voksenområdet er en myndighedsopgave i henhold til Lov om social service.

Voksen Rådgivning & Visitation kan visitere borgere med betydeligt nedsat funktionsevne til:

  • Aktivitetstilbud
  • Beskæftigelsestilbud og Uddannelsestilbud
  • Særligt strukturerede botilbud
  • Træningsfællesskaber i boform
  • Individuel støtte
  • Aflastning

Voksen Rådgivning & Visitation yder desuden rådgivning hvor det kan forebygge sociale problemer og hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder.

Visitation bliver foretaget på baggrund af en faglig vurdering af din aktuelle situation, funktionsniveau og behov for hjælp.

Visitationen til tilbud om misbrugsbehandling og alkoholbehandling foretages af rådgivere på disse tilbud.

Visitationen til midlertidigt ophold på forsorgshjem eller krisecenter foretages af ledelsen på tilbuddet ved en borgers henvendelse.

Kontakt

Borger & Arbejdsmarked
Voksen Myndighed
Tlf. 76 16 16 16
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Skriv til Voksen Myndighed

Visitation betyder vurdering og tildeling.
Visitationen bliver foretaget på baggrund af en en faglig vurdering af din aktuelle situation, funktionsniveau og behov for hjælp.

© 2012 i Esbjerg Kommune