SSP og forebyggelse

SSP & Forebyggelse er et samarbejde mellem Skoler, Sociale myndigheder, Politi

SSP har hovedkontor i Esbjerg og lokalkontorer i Ribe og Bramming og tilbyder:

Læs mere på www.ssp.esbjergkommune.dk  

Anonym rådgivning og vejledning om stof-/alkoholmisbrug for børn og unge:

SSP & Forebyggelse yder rådgivning og vejledning om brug og misbrug af alkohol og stoffer til børn og unge under 18 år og deres forældre. Al henvendelse kan ske anonymt, og der sker ingen registrering.

Hvis medarbejderen hos SSP & Forebyggelse vurderer, at der er behov for en indsats udover råd, støtte og vejledning, iværksættes dette altid i samråd med barnet/den unge/familien. Der formidles så kontakt til relevante samarbejdspartnere, som kan iværksætte den indsats, der er behov for.

Seks lokale SSP-konsulenter

Esbjerg Kommune er inddelt i seks lokale SSP-distrikter, fire i Esbjergs byområde samt et i henholdsvis Bramming og Ribe. Inddelingen i lokaldistrikter er udtryk for et ønske om at, at SSP-konsulentindsatsen i hele kommunen er så harmonisk som muligt. SSP-konsulenterne i de seks distrikter arbejder både med generelle og individorienterede indsatser. Du kan se de forskellige distrikter samt hvem, der er din lokale SSP-konsulent på SSP & Forebyggelses hjemmeside.

Gæstelærerfunktion på 6.-9. klassetrin med tilhørende forældrenetværksarrangementer

De tre forebyggelseskonsulenter hos SSP & Forebyggelse står for gæstelærerfunktion og afholdelse af forældrenetværksarrangementer.

Tilbuddet er primært rettet mod 6.-9. klassetrin, men der kan efter behov og aftale ydes tilsvarende indsatser på andre klassetrin, også på ungdomsuddannelserne.

Omdrejningspunktet for undervisningen er trivsel, da den daglige trivsel er afgørende i forhold til børn og unges omgang med og holdninger til alkohol, stoffer og kriminalitet.

I forhold til forældrearbejdet drejer det sig om at danne netværk blandt forældrene, da vi ved, at det er af afgørende betydning for børnenes trivsel. Både lærere og forældrerepræsentanter kan bestille et gæstelærerbesøg/en forældrenetværksaften.

Natteravne

Der kan ydes tilskud til Natteravne og natteravnelignende foreninger i Esbjerg Kommune. 

Lokalråd kommune & politi - Esbjerg

Formålet med lokalrådet er, at styrke det forebyggende arbejde med fokus på tværfagligt samarbejde og inddragelse af relevante interessenter og borgere.

Lokalrådet

  • sikrer, at det forebyggende arbejde mellem politi og kommune koordineres og prioriteres
  • drøfter kriminalitetsudviklingen indenfor de rammer, som er fastsat af Kredsrådet og iværksætter de tiltag og beslutninger, som Kredsrådet udstikker
  • kan henstille til politidirektøren og borgmesteren, at disse iværksætter bestemte initiativer, med henblik på løsning af bestemte opgaver, i en begrænset periode 
  • udvælger relevante temaer, som prioriteres og danner grundlag for forebyggende indsatser

Lokalrådets sammensætning: 

  • Lokalpolitilederen for Esbjerg (formand) 
  • Lokalpolitilederen for Ribe 
  • Lederen af politiets kriminalpræventive sekretariat 
  • Politiinspektøren for lokalpolitiet deltager ad hoc
  • Direktøren for Børn & Kultur 
  • Udvalgte ledere fra skoleområdet - det sociale område, det tekniske område- SSP eller ledere fra andre relevante områder.

Der afholdes mindst 4 ordinære møder om året.

Læs mere om lokalrådet sammensætning, forretningsorden m.v. i rubrikken "Læs mere" i højre side.

Kontakt

Børn & Kultur
SSP & Forebyggelse
Torvegade 23
6700 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16
Skriv til SSP & Forebyggelse

Postadresse:
Torvegade 74, 6700 Esbjerg

© 2012 i Esbjerg Kommune