Bygningsnedrivning

Læs om bygningsnedrivning

Nedrivning af bygninger skal ske efter Miljøministeriets Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter. Nedrivningsarbejde skal altid anmeldes skriftligt til Esbjerg Kommune.

Esbjerg Kommune har udarbejdet ”Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune”, hvor reglerne for nedrivning kan læses.

Sådan gør du

Du skal i forbindelse med nedrivning af bygninger være opmærksom på, at du skal anmelde det til Teknik & Miljø senest 14 dage før, arbejdet agtes påbegyndt. Desuden skal du anmelde dit affald til Industrimiljø, hvis der forekommer mere end 1 ton - anmeldelse efter mængde gælder ikke hvis der forekommer miljøfremmede stoffer i affaldet. I forbindelse med nedrivning og/eller renovering skal du være opmærksom på, at der kan forekomme miljøfremmede stoffer. Du kan læse mere om det her.

Nedlæggelse af lejligheder

Hvis der er lejligheder i et byggeri, der ønskes nedrevet, skal der søges om tilladelse til at nedlægge dem. For nedlæggelse af lejligheder - se regler for tomme boliger.

Bevaringsværdige eller fredede bygninger

Bygninger, der er klassificeret som bevaringsværdige i Esbjerg Kommuneplan eller i en lokalplan, må ikke nedrives inden der er foretaget en vurdering i forhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Fredede bygninger må ikke nedrives uden tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Du kan få yderligere oplysninger her på Kulturarvstyrelsens hjemmeside.

Dispensation ved midlertidige aktiviteter

Du kan søge dispensation ved midlertidige bygge aktiviteter. Skemaet til at søge findes her

Gebyr

Der opkræves et gebyr for behandling af nedrivningssager i henhold til byggelovgivningen.

Byggepjecer

Guide til ansøgning om enfamiliehus, tilbygninger og sommerhuse 
Guide til ansøgning om carport, garage, udhus m.m.  
Indeklima
Garager, carporte mv.
Pejse og brændeovne
Sommerhuse

Kontakt

Teknik & Miljø
Plan, Byggeri
Torvegade 74,
6700 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16

Kontakt Byggeservice (NemId)

Kontakt Byggeservice med et generelt spørgsmål

 

© 2012 i Esbjerg Kommune