Medarbejder-login

Ejendomsskat

Når man ejer fast ejendom, skal der betales ejendomsskat (grundskyld) til kommunen.

Ejendomsskattebilletten 2012 udsendes medio december 2011. Ejendomsskat betales i januar og juli med forfaldsdato den 1. og sidste rettidige betalingsdato den 10. januar og 10. juli 2012.

Hvis ejendommen ikke er tilmeldt betalingsservice udsendes indbetalings- kortene særskilt inden forfaldsdato.
 

Grundskatteloftværdi (skattestop)

På ejendomsskattebilletten for 2012 er anført ejendommens værdi- ansættelse pr. 1. oktober 2010.
Da der er indført begrænsning i stigning af beregningsgrundlaget for grundskyld, er der også anført en grundskatteloftværdi.

Som hovedregel udgør grundskatteloftværdien den mindste af følgende:

  • Grundværdi pr. 1. oktober 2010 minus evt. FRADRAG i grundværdien FOR FORBEDRINGER. - eller
  • afgiftspligtig værdi anvendt ved beregningen af grundskyld for 2011 + 4,3 pct.

Værdiansættelserne foretages af SKAT.
 

Grundskyldspromillen

Grundskyldspromillen for 2012 er 25,29. For landbrugsjorden 7,2. Promillen fastsættes af Byrådet samtidig med, at budgettet for næste år vedtages.

Betalingsservice/PBS

Hvis du vil betale over betalingsservice – så tilmeld regningen i din bank. Hvis du har DANKORT, kan du også betale ejendomsskatten via Internettet.

e-BOKS

Ejendomsskattebilletten kan også modtages i e-boks.
Du kan tilmelde dig e-BOKS
 

Afgifter m.m.

Sammen med grundskylden opkræves også andre beløb, f.eks. renovationsafgifter, skorstensfejerafgift og rottebekæmpelse.
 

Renovationstaksterne

Priserne for renovation gældende for samtlige grundejere i Esbjerg kommune:

Har du spørgsmål til renovationsopkrævningen, kan du rette Henvendelse til Esbjerg kommune, Affald på tlf 7616 1616 
 

Rottebekæmpelse

Opkræves i 2012 med 2,7  pct pr 1000 kr ejendomsværdi.
 

Lån til betaling af ejendomsskat

Kommunen kan yde lån til betaling af ejendomsskat, hvis du opfylder visse betingelser.
Læs mere på hjemmesiden og få mere information om du er omfattet af disse betingelser. 
 

Ejendomsvurderingen

Har du spørgsmål til ejendomsvurderingen, skal du rette henvendelse Til Skattecenter Haderslev, Ejendomsvurderingen, 6100 Haderslev, tlf. 72 22 18 18. Vurderingsfortegnelsen for vurderede ejendomme i hele landet er tilgængelig på Internettet. Se nærmere på SKAT eller OIS.