Dagpenge i udlandet (Arbejdsløshedsdagpenge)



Dagpenge i udlandet
Hvis du er arbejdsløs og søger arbejde i et EØS-land eller Schweiz, kan du i nogle tilfælde få dine arbejdsløshedsdagpenge med i op til tre måneder.
- Hvem kan få danske dagpenge i udlandet?
- Sådan ansøger du om at få dagpengene med
- Tilmeld dig din nye arbejdsformidling
- Stå til rådighed for arbejdsmarkedet
- Sådan bliver dagpengene udbetalt
- Rejs hjem inden tre måneder
- Klagemuligheder
- Flere oplysninger
Hvem kan få danske dagpenge i udlandet?
Du har mulighed for at få arbejdsløshedsdagpenge fra din danske a-kasse med til udlandet i op til tre måneder, hvis du er arbejdsløs og ønsker at søge arbejde i et andet EØS-land eller Schweiz.
Betingelserne er, at:
- du er statsborger i et EØS-land eller Schweiz
- du bor og opholder dig i Danmark indtil afrejsedatoen
- du er medlem af en a-kasse
- du har ret til dagpenge på det tidspunkt, hvor du rejser
- du har været tilmeldt jobcentret som fuldtidsarbejdsløs i mindst fire-uger, før den planlagte rejsedato
- du har søgt om et særligt dokument – PD U2 eller E 303 – før du rejser, dog tidligst 4 uger inden den planlagte afrejsedato.
Du kan få dispensation fra kravet om 4-ugers tilmelding hos jobcentret, hvis du opfylder en af betingelserne:
- du ønsker at følge din ægtefælle eller samlever, der skal overtage mere end fem ugers arbejde eller begynde mindst 18 måneders uddannelse i det andet EØS-land eller Schweiz
- du er statsborger i det EØS-land/Schweiz, du ønsker at rejse til, og du har været tilmeldt som arbejdssøgende i jobcentret i mindst 1 uge, efter at du blev ledig
- du kan dokumentere, at du skal til ansættelsessamtale i det andet EØS-land eller Schweiz
- du har fået arbejde på deltid eller af kortere varighed i det andet EØS-land eller Schweiz, og arbejdet medfører ikke, at du bliver arbejdsløshedsforsikret i det andet land.
Sådan ansøger du om at få dagpengene med
Et særligt dokument giver dig ret til at tage dine dagpenge med dig. Hvis du opfylder betingelserne, vil din a-kasse udstede et dokument E 303 til dig, hvis du søger arbejde i Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz. For de øvrige EØS-landes vedkommende hedder dokumentet PD U2.
Du skal bruge blanketten EØS 1 til at ansøge om et dokument PD U2 eller E 303. Husk, at du selv skal udfylde Del A, og at jobcentret skal udfylde Del B, inden du sender din ansøgning til din a-kasse. Din ansøgning skal du sende til din a-kasse, som afgør om du kan få dokument PD U2 eller E303.
Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikrings oversigt over a-kasser (nyt vindue)
Tilmeld dig din nye arbejdsformidling
Med et dokument PD U2 eller E 303 har du ret til dagpenge i den periode, som står i dokumentet. Men for at få dagpengene udbetalt, skal du tilmelde dig arbejdsformidlingen i det land, du rejser til, senest syv dage efter den startdato, der står i dokumentet. Ellers får du først dagpenge fra den dag, hvor du tilmelder dig hos arbejdsformidlingen.
Stå til rådighed for arbejdsmarkedet
I den periode, du modtager danske dagpenge i det andet EØS-land, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det land, du er rejst til. Hvis du får arbejde, kan du ikke længere få danske dagpenge. I stedet skal du som hovedregel arbejdsløshedsforsikres der, hvor du får arbejde.
Arbejdsløshedsforsikring og udland
Sådan bliver dagpengene udbetalt
Dine dagpenge bliver som hovedregel udbetalt af din danske a-kasse, hvis du kan få dagpengene med til et EØS-land. Drejer det sig om landene Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, skal du dog have udbetalt dagpenge fra myndighederne i det pågældende land, fx arbejdsformidlingen.
Rejs hjem inden tre måneder
Finder du ikke arbejde i det andet EØS-land eller Schweiz, er det vigtigt, at du er tilbage i Danmark og tilmelder dig dit lokale jobcenter, inden fristen på tre måneder udløber. Fristen fremgår af dokumentet.
Klagemuligheder
Kontakt din a-kasse, hvis du ønsker at klage over en afgørelse om arbejdsløshedsforsikring på tværs af landegrænser. Du skal sende din klage til a-kassen. Hvis a-kassen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Arbejdsskadestyrelsen eller Pensionsstyrelsen. Styrelsernes afgørelser kan du klage over hos Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikrings oversigt over a-kasser (nyt vindue)
Pensionsstyrelsen (nyt vindue)
Ankestyrelsen om Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg (nyt vindue)
Flere oplysninger
Du kan få flere oplysninger om dagpenge i udlandet i dit lokale jobcenter, din a-kasse og Pensionsstyrelsen.
Find dit lokale jobcenter (nyt vindue)
Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikrings oversigt over a-kasser (nyt vindue)
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (nyt vindue)
Bekendtgørelse fra 2006 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland (nyt vindue) Bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne (nyt vindue)
DEL VIII - Vejledning til a-kasserne om arbejdsløshedsydelser mv. (nyt vindue)
Vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene (nyt vindue)
EU-lande
EU-landene er (2011): Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
EØS-lande
EU-landene kaldes sammen med Island, Liechtenstein og Norge for EØS-landene på baggrund af en aftale mellem EU og de tre lande.


