KIMO

Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO) er et uafhængigt miljøsamarbejde, der repræsenterer kystsamfund i spørgsmål om havmiljøforurening og er drevet af medlemskommunernes kollektive holdninger og ambitioner.
KIMO har i to årtier arbejdet for beskyttelse, bevarelse og forbedring af havmiljøet i det nordlige Europa.

          KIMO-samarbejdet omfatter i dag ca. 70 kommuner
      og er udbredt fra det nordøstlige Atlanten til Østersøen

Kimo arbejder bl.a. med problemstillinger som:

Marint affald

Kimo er stærkt engageret i at finde metoder til at reducere mængden af affald, der udledes i vores farvande. KIMO samarbejder med bl.a. EU og nationale regeringer om at få marint affald på den politiske dagsorden.
KIMO udfører projekter, som "Fishing for Litter", hvor lokale fiskere "fanger" affald og derved reelt fjerner det fra det marine miljø.
KIMO forsker i de økonomiske og sociale konsekvenser af marint affald med vægt på indvirkningen på kystsamfund.

Forurening fra olie- og gasindustri
KIMO arbejder hen imod en reduktion af forurening fra offshoreanlæg gennem en sikker og ansvarlig fjernelse af udtjente anlæg fra havbunden. Dette skal ske ved at indføre en stringent forvaltningspraksis, der kan sikre ansvarsforholdene for eksisterende platforme og nedsætte operationel forurening fra offshoreanlæg.

Maritim sikkerhed og forurening
KIMO arbejder for gennemførelse af lovgivning, som vil øge sundheden, sikkerheden og den miljømæssige standard inden for søfartserhvervet.
KIMO modarbejder lemfældige lovforslag og arbejder for en dækkende erstatning til de kystsamfund, der berøres af forurening.

Farlige stoffer
KIMO opfordrer aktivt til at eliminere pesticidudledning til havmiljøet i KIMO medlemsområder.
KIMO har offentliggjort en vejledning i god praksis. I denne skitseres hvilke foranstaltninger, lokale myndigheder kan træffe for at reducere udledningen af pesticider til vores havmiljø.

Radioaktive stoffer
KIMO arbejder for at stoppe udledningerne af farlige radioaktive stoffer til det marine miljø:
KIMO mener, ar radioaktivt affald skal opbevares og sikres ansvarligt tæt på den oprindelige kilde. Skal der ske transport, må der kræves Bedst Tilgængelige Teknologi (BAT) for at sikre havmiljøet.

KIMO søger indflydelse....

... gennem lobbyvirksomhed...
KIMO bruger sin erfaring og anerkendt forskning til at overbevise ministre og at fremme lovgivning, der beskytter vores farvande og kystsamfund.

...gennem forskning...
KIMO gennemfører forskning, både internt og i samarbejde med forskningsinstitutioner for at sikre, at vi har præcise oplysninger og dokumentation, der kan underbygge vores lobbyarbejde.

...gennem demonstrationsprojekter...
Da vi er en organisation af kommunale myndigheder, søger vi  praktiske løsninger på miljøproblemer. "Fishing for Litter" er et eksempel på, hvor dette har været en succes, og "Fishing for Litter" er blevet anerkendt af FN´s Miljøprogram som et af midlerne til at reducere mængderne af marint affald.

Medlemskab af KIMO
Som medlem af KIMO bliver din kommune en del af en organisation, der har mange års erfaring i kampen for havmiljøet.
KIMO har stærke forbindelser til en række højtrespekterede internationale organisationer, der er vores kanaler for kommunikation af lokale bekymringer til det højeste politiske niveau.

Du kan i dette lille videoklip se gode input fra nogle af de danske medlemskommuner i KIMO: https://www.youtube.com/watch?v=t1yjJsGRehA

Hvis din kommune søger oplysninger om forurening af havmiljøet eller ønsker mere information om, hvordan man bliver medlem af KIMO eller om fordelene ved at være KIMO medlem, er du meget velkommen til at kontakte:


            Sekretariatet for KIMO Danmark
            c/o Varde Kommune
            Teknik og Miljø
            Bytoften 2
            6800 Varde
            Tlf: 79 94 68 00
            Email: kimodanmark@varde.dk
            Web: www.kimointernational.org 
 

Kontakt

Teknik & Miljø
Industrimiljø
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16
miljo@esbjergkommune.dk

Web: www.kimointernational.org
 


 

Læs mere

Karsten Filsø er valgt som international præsident for KIMO International.
Læs mere her.

© 2012 i Esbjerg Kommune