Fyring med fast brændsel

Fyring med fast brændsel i private fyringsanlæg.

Der er i dag mange, der fyrer med fast brændsel i private fyringsanlæg som pejse, brændeovne og kedelfyr. Enten med det formål at skabe hygge eller varme; i nogle tilfælde også varmt vand. Desværre kan forkert fyring genere omgivelserne med røg og ubehagelig lugt.

For at undgå generne ved fyring er der specielt to forhold du skal være opmærksom på:

  • At bruge det korrekte brændsel til det ildsted du har valgt.
  • At skorstens placering, beplantning og vejrforholdene kan få indflydelse på røgfanen.

Se i øvrigt Kommunens retningslinjer for Fyring med fast brændsel i private fyringsanlæg.

Se Miljøstyrelsens

"Rygestop-guide for brændeovne".

http://www.braendefyringsportalen.dk/

Ildsted og brændsel
Før du går i gang med at fyre, er det vigtigt at være sikker på, at brændslet er egnet til det valgte fyr og at brændslet har den rigtige kvalitet.

Træ er et godt brændsel, men det skal være tørt.

Tørt træ giver en god forbrænding, og udnytter træets brændværdi optimalt.

Træet må ikke være behandlet, dvs. hverken malet, trykimprægneret eller på anden måde overfladebehandlet. Behandlet træ udvikler ildelugtende røg, der kan være giftig. Asken kan også være giftig og indeholde tungmetaller, der er sundhedsfarlige. Der må heller ikke anvendes spånplader eller plastlaminatplader.

Træet kan tørres i det fri, tildækket for regn, men med adgang for vind. Træet tørrer hurtigst, hvis det saves i stykker af passende længder og flækkes. Det bør tørre mindst 1-2 år, afhængig af træsort. Tunge træsorter som bøg og eg skal lagres længere, end lette træsorter som gran og fyr.

Træ kan anvendes i brændeovne, pejse, combipejse og kedelfyr. Har du en pejs vil en pejseindsats give mere rumvarme. Det kan skorstensfejeren rådgive om.

Du må aldrig brænde dagrenovationsaffald, herunder plast og mælkekartoner. Du bør ligeledes aldrig bruge sprit eller andre brandfarlige væsker til optænding.

Koks bruges bedst i kakkelovne og halm i halmfyr.

Pap og papir kan bruges til optænding sammen med kvas og pindebrænde.

Kedelfyr opdeles normalt i to forskellige typer efter tilførslen af sekundær luft, dvs. luft til gasserne.

I en gennemforbrændingskedel bør der normalt kun fyres med koks. Træ bør kun benyttes, hvis der er tilstrækkelig sekundær luft og der fyres lidt men ofte. I en underforbrændingskedel kan du anvende træ, træ- og halmbriketter samt koks.

Andre forhold
Tilslutning af en varmelagertank betyder, at det bliver lettere at få fuldt udbytte af brændslet.

Røgen spredes bedst fra en høj korrekt dimensioneret skorsten. Røgen spredes især dårligt fra lave skorstene på flade tage. Røgrør og skorsten skal renses jævnligt.

Beplantning mm. i umiddelbar nærhed af skorstenen har også betydning for røgens frie fortynding.

I tåget og stille vejr kan røgen slå ned. Undgå derfor at brænde af, hvis afstanden til naboer er kort.
 

Hvordan skal røgen se ud?
Du kan kende den ideelle forbrænding på, at røgen er usynlig.

Det opnår du, hvis forbrændingen er så fuldstændig, at alle brændbare stoffer der er i, eller udvikles fra træet, forbrændes helt til kultveilte (CO2) og vanddamp. Samtidig skal røgtemperaturen være så høj, at vanddampen ikke fortættes.

Er røgtemperaturen så lav, at vanddampen fortættes, vil røgen være hvid.

Hvis forbrændingen er ufuldstændig, vil røgen være farvet grå til sort af sodpartikler og eventuelt gullig af uforbrændte tjæredampe. Røgen kan da være generende for naboerne.

Husk aldrig at lukke luftventilen helt.

Overfyld aldrig ildstedet med brændsel og fyr lidt men ofte.

I forbindelse med optænding og påfyldning kan en vis røgudvikling ikke undgås. 

Hvis fyringsanlægget giver gener
Hvis kommunen modtager klager over røggener, vil Industrimiljø i første omgang føre tilsyn med fyringsanlægget for at afhjælpe generne. Hvis klagen skønnes at være berettiget, kan kommunen i henhold til miljøbeskyttelsesloven (nr. 879 af 26. juni 2010) give påbud om at bringe generne til ophør, eventuelt kan fortsat brug forbydes. Dette gælder både pejse, brændeovne og kedelfyr.

Skorstensfejeren
I enfamiliehuse kan man ifølge bygningsreglementet opsætte fyringsanlæg, når blot man følger nogle enkelte anvisninger og anmelder opsætningen til skorstensfejeren. Skorstensfejeren udfører ikke blot en lovpligtig service, men er også kilde til bedre fyringsøkonomi, bedre miljø og større sikkerhed.
Nyhed: Miljøstyrelsen tilbyder i samarbejde med Skorstensfejerlauget brændeovnsbrugere et gratis home party, hvor en skorstensfejer kommer på besøg og viser, hvordan man tænder rigtigt op hjemme i ens egen stue. Se videoen her. 


Brugte træpaller er affald!

Brugte træpaller der ikke længere anvendes til transport eller oplagring, defineres som affald.
Det betyder, at brugte træpaller skal afleveres til genanvendelse eller forbrænding på godkendt forbrændingsanlæg.
Det er ikke lovligt at forbrænde træpaller i brændeovne og lignende.
 
Som borger i Esbjerg Kommune har du mulighed for at komme af med dine brugte træpaller til den kommunale genbrugsordning. Aflever dem på genbrugspladsen, eller via ringeordningen for stort brændbart affald.

Læs mere omkring håndtering af kasserede træpaller på Miljøstyrelsens hjemmeside.

 

Kontakt

Teknik & Miljø
Industrimiljø
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Tlf.   76 16 16 16
Fax.  76 16 16 19
miljo@esbjergkommune.dk

© 2012 i Esbjerg Kommune