Rejsesygesikring og EU-sygesikringskort



Rejsesygesikring og EU-sygesikringskort
Du skal kun have EU-sygesikringskort, når du rejser i mere end en måned inden for EU, hvis rejsen er erhvervsmæssig eller måske, hvis du har en kronisk sygdom.
- Dit almindelige sundhedskort/sygesikringsbevis
- Dækning af udgifter
- Det blå EU-sygesikringskort
- Hvad dækker EU-kortet
- Hjemtransport
- Kronisk sygdom
- Erhvervsrejse i EU-lande
- Rejser uden for EU/EØS-lande
- Arbejde og studere i lande uden for Europa
- Pjecen ’Rejsesygesikring’
- Flere oplysninger
Dit almindelige sundhedskort/sygesikringsbevis
Du er dækket af dit gule sygesikringsbevis eller sundhedskort i udlandet, når du:
- rejser i mindre end en måned
- er på en ren ferie- eller studierejse
- rejser inden for EU og samt Norge, Island og Liechtenstein
- ikke har en kronisk sygdom, fx forhøjet blodtryk.
Hvis der opstår tvivl, når du opholder dig i udlandet, kan du anvende det vagtnummer, som står på bagsiden af kortet og få vejledning fra den telefoniske vagtservice, som har døgnåbent.
Dækning af udgifter
Dit sundhedskort (det gule sygesikringsbevis) er en sikkerhed for, at du får refunderet de udgifter, der er dækket, når du kommer hjem. Du kan dog risikere at skulle betale for lægehjælp og medicin direkte på feriestedet. Husk derfor at få kvitteringer på dine udgifter.
Du kan få refunderet dine udgifter ved at henvende dig til SOS International a/s. Du skal altid udfylde en skadeanmeldelsesblanket. Du kan anmelde skaden online på SOS's hjemmeside.
SOS om anmeld skade (nyt vindue)
Det blå EU-sygesikringskort
EU-sygesikringskortet dækker ved rejse til et EU-land samt Norge, Island og Liechtenstein når du:
- skal være på ferie i længere tid - mere end en måned - det gule dækker i 30 dage
- skal i praktik eller være au-pair
- studere eller følge en faglig uddannelse
- eller hvis du fx har en kronisk sygdom og ved, du kan få behov for behandling eller andet
- du skal arbejde for din danske arbejdsgiver. Du skal have en godkendt E101 fra Pensionsstyrelsen, for at få det blå EU-bevis/sundhedskort.
Det blå EU-sygesikringskort er gratis. Du kan bestille det her eller få det hos din kommunes borgerservicecenter.
Kortet er gyldig i mindst 1 år og maksimalt 5 år. Gyldighedsperioden er forskellig alt efter situationen; du skal spørge kommunen.
Bestil EU-sygesikringskort (Det blå sygesikringskort)
Hvad dækker EU-kortet
EU-kortet giver ret til læge- og sygehusbehandling, medicin m.m., hvis du bliver syg under et ophold i et EU-land. Kortet dækker både akut sygdom og tilskadekomst samt såkaldt 'behovsbestemt sygehjælp'. Den behovsbestemte hjælp vil sige, at det er lægen, der afgør, hvilken behandling du kan få. Det afhænger bl.a. af, hvor længe du skal opholde dig i landet, og hvilken behandling der er tale om.
EU-sygesikringen dækker kun, hvis behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i det land, du opholder dig i. EU-sygesikringen giver kun ret til de samme ydelser, som borgerne i det pågældende land har. Du kan derfor komme til at betale en del af behandlingen selv.
Hjemtransport er ikke dækket
Forsikringen dækker ikke sygetransport hjem til Danmark, og den dækker ikke, hvis formålet med rejsen er at få behandling i udlandet.
Det er ikke nødvendigt for danske statsborgere at have et EU-sygesikringsbevis ved ophold i de nordiske lande. Heller ikke i Storbritannien og Nordirland hvor det er nok at vise sit pas.
Kortet er gratis. Du kan bestille det her eller få det hos kommunens borgerservicecenter.
Hjemtransport
Dækning af ekstraudgifter til hjemtransport er bortfaldet 1. januar 2008. Du vil dog stadig kunne få dækket ekstraudgifter til lægeordineret hjemtransport fra Sverige, Norge, Finland, Island, Færøerne og Grønland. Hjemtransport af en sikret, der er afgået ved døden, og af eventuel ledsager samt medrejsende børn under 16 år er også fortsat dækket.
Kronisk sygdom
Har du en kronisk sygdom, kan du først undersøge, om du kan få forhåndstilsagn om dækning under det gule kort. Det er SOS International a/s, der kan give svar om forhåndstilsagn. Ellers skal du have det blå EU-sygesikringskort.
SOS om medicinsk forhåndsvurdering (nyt vindue)
Erhvervsrejse i EU-lande
Skal du arbejde i et andet EU-land og være væk mindre end et år, har du brug for et EU-sygesikringskort. Før du kan få et EU-sygesikringskort, skal du have en godkendt blanket E 101 fra Pensionsstyrelsen. Den godkendte blanket er bevis for, at du er omfattet af de danske regler for sygesikring, dagpenge ved sygdom og barsel m.m. Dit borgerservicceenter skal have kopi af den godkendte blanket.
Social sikring for lønmodtagere i udlandet - E 101
Læs mere om social sikring i udlandet:
Du kan få flere oplysninger hos Pensionsstyrelsen
Vær opmærksom på, at hvis du melder flytning til udlandet i den periode, du er væk, så har du ret til et særligt sundhedskort. Kortet giver dig ret til at benytte læge, tandlæge og hospital, når du er i Danmark. Kontakt dit borgerservieccenter.
Rejser uden for EU/EØS-lande
Det gule sygesikringsbevis og EU-sygesikringsbeviset kan ikke bruges uden for Europa.
Rejser du på ferie uden for Europa, skal du undersøge om og hvad din private familieforsikring evt. dækker i forbindelse med rejser. Derudover skal du købe en privat rejseforsikring.
Arbejde og studere i lande uden for Europa
Du skal undersøge hos sygesikringsmyndighederne i værtslandet eller hos landets ambassade her om vilkår for optagelse i landets sygesikring.
Har du ikke mulighed for at blive optaget dit værtslands sygesikring, bør du i stedet tegne en privat forsikring, der dækker ved behandling af sygdom.
Danmark har indgået aftaler med enkelte lande om social sikring. Aftalerne er forskellige fra land til land, og ikke alle omfatter sygesikring. Du kan få mere information om aftalerne hos Pensionsstyrelsen.
Pjecen ’Rejsesygesikring’
Pjecen ’Rejsesygesikring’ fortæller om den offentlige sygesikring ved rejser i udlandet. Du kan finde den her, i borgerservicecenteret i din kommune, på biblioteker, hos DSB og andre rejsebureauer.
Rejsesygesikringen - nye regler fra 1. januar 2008 (nyt vindue)
Flere oplysninger
Du kan få flere oplysninger hos Danske regioner i deres pjece om rejsesygesikring.
Sundhed.dk om rejsesygesikring (nyt vindue)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har en række vejledninger til rejser i EU-lande.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets rejsevejledninger - EU (nyt vindue)
Dit borgerservicecenter besvarer spørgsmål om rejsesygesikring.
Besøgsadresse:Esbjerg BorgerservicecentreTorvegade 746700EsbjergTlf: 76161616Fax: 76161617E-Post: raadhuset@esbjergkommune.dkTelefontid:ma-on 8-15.30, to 8-17, fr 8-13Se flere oplysninger om Esbjerg BorgerservicecentreVis på kort (nyt vindue)Danske regioner besvarer også spørgsmål om rejsesygesikring.
Besøgsadresse:Region SyddanmarkDamhaven 127100VejleTlf: 76631000Fax: 76632000E-Post: kontakt@regionsyddanmark.dkSe flere oplysninger om Region SyddanmarkVis på kort (nyt vindue)Lovgrundlag
Du kan læse sundhedsloven og Bekendtgørelse om den offentlige rejsesygesikring på Retsinformation.
Sundhedsloven (nyt vindue)
Bekendtgørelse om den offentlige rejsesygesikring (nyt vindue)
EU-sygesikringskortet er gældende i følgende lande:
Belgien, Danmark, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Malta, Polen, Portugal, Shweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Nordirland, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
På borger.dk
Social sikring i udlandet før maj 2010
Andre sider
Indenrigs- og Sundhedsministeriets rejsevejledninger - EU (nyt vindue)
Hvis du som dansk statsborger flytter til Grønland eller Færøerne gælder særlige regler, som du kan se på Udenrigsministeriets side:
Udenrigsministeriet om sygeforsikring, Grønland og Færøerne (nyt vindue)


